Faktaboks

Giovanni Pascoli
Født
31. december 1855
Død
6. april 1912

Giovanni Pascoli var en italiensk lyriker. Mange dødsfald i familien, begge forældre og flere søskende, prægede Pascolis opvækst, og dødstemaet kom til at spille en væsentlig rolle i hans digtning.

Som klassisk filolog blev han i 1895 udnævnt til professor i græsk og latin og virkede som lærer ved forskellige universiteter til året før sin død. Han vandt flere internationale præmier for sine digte på latin.

Pascolis bedste italienske lyrik findes i samlingen Myricae (1891, suppl. 1903). Hans digte handler ofte, med udgangspunkt i konkrete sanseindtryk, om de små ting i natur og omgivelser, præsenteret i en sproglig form og omgivet af en aura af mystik, der gør Pascoli til Italiens første symbolist og en typisk repræsentant for europæisk lyrik i 1800-tallets sidste tiår.

På dansk i Johannes Jørgensen Fremmed Frugt (1945).

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig