Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Giovanni Papini

Oprindelig forfatter LKlem Seneste forfatter Redaktionen

Giovanni Papini, 1881-1956, italiensk skribent, en ekstremt nysgerrig, selvlært mand, som deltog i de fleste politiske og kulturelle strømninger i sin turbulente samtid. Papini var redaktør af tidsskrifterne Il Regno (nationalistisk, 1903), Leonardo (1904-07), La Voce (1912) og L'acerba (futuristisk, 1913-15). Efter gennembrud med "en generations selvbiografi"Un uomo finito (1912, da. En færdig Mand, 1924) begyndte han forfra i alle retninger, fra Storia di Cristo (1921, da. Kristi Livs Historie, 1923) om sin konversion fra ateist til katolik til forsvaret for Djævelen, Il Diavolo (1953). Af det enorme forfatterskab huskes bl.a. kunstnermonografierne og den kulturkritiske roman Gog (1931, da. 1932).

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Lone Klem: Giovanni Papini i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 19. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=138372