Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Andrea Camilleri

Oprindelig forfatter BGH Seneste forfatter Redaktionen

Andrea Camilleri, f. 1925, italiensk dramaturg, instruktør og professor i teatervidenskab, især kendt som forfatter til foreløbig ti populære romaner (2006) og et utal af fortællinger om den retlinede, men ukonventionelle, mad- og kvindeglade, sicilianske kriminalkommisær Montalbano. Bøgerne er filmatiserede og desuden oversat til en lang række sprog. Oversat til dansk er La forma dell’acqua (1994, da. Vandets form, 2001) og Il cane di terracotta (1996, da. Terracottahunden, 2003). Den sicilianske atmosfære, landskabet, kulturen og dialekten spiller en stor rolle i Camilleris forfatterskab, som desuden omfatter en række anerkendte historiske romaner, der foregår på 1700-t.s Sicilien.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Birgitte Grundtvig Huber: Andrea Camilleri i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 14. november 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=53800