Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Alessandro Manzoni

Oprindelig forfatter LWaaP Seneste forfatter Redaktionen

Alessandro Manzoni, 1785-1873, italiensk forfatter, der med 15 intenst kreative år ca. 1815-30 var hovedskikkelsen i den første romantiks opgør med klassicismens genrer og idéindhold. Manzonis hovedværk, den historiske roman I promessi sposi, har haft umådelig indflydelse på Italiens kultur og har status som moderne klassiker. Den udkom 1827 (da. Bruud og Brudgom, 1828-29) og 1842 (da. De trolovede, 1874-75, og Renzo og Lucia, 1966). Den foregår 1627-30 i Lombardiet under det spanske styre, med klar reference til samtidens østrigske fremmedherredømme, og beskriver magtundertrykkelse, krig, hungersnød og den store pest 1630 i storslåede, dystre scenerier. Andre værker er Inni sacri (1815-17, Religiøse hymner) samt de to historiske tragedier Il Conte di Carmagnola (1820), som foregår i 1400-t., og Adelchi (1822) om det longobardiske riges fald 774, begge ledsagede af genrediskussioner i forord og lange poetikbreve; det er lyriske tragedier om splittelsen mellem jordiske magtvilkår og religiøs stræben.

Efter romanen opgav Manzoni fiktionen og udgav sprogteoretiske skrifter og historiske studier, fx La colonna infame (1842, Skamstøtten) om pestsmørerprocessen, der nævnes i romanen. Vigtig i hans bagage er arven fra oplysningstiden, men især moralfilosofferne fra 1600-t. og den jansenistisk farvede katolicisme, som han bekendte sig til efter en omvendelse 1810. Manzonis fundamentale stræben efter at konfrontere religionens moralske og religiøse idealer med historiens og samfundets virkelighed finder dog det mest omfattende udtryk i romanen, der i en lang tradition er blevet læst som forsoning mellem kontrasterne, mens nyere forskning har påpeget de grundlæggende konflikter og modstridende projekter, der trods formens stærke vilje til enhed står uløste tilbage.

Også sprogligt stræbte Manzoni mod enhed i sit valg af talt florentinsk til en fælles norm.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Lene Waage Petersen: Alessandro Manzoni i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 12. december 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=121797