Accademia dell'Arcadia var et litterært akademi i Rom, grundlagt af 14 stiftende medlemmer i 1690 efter den svenske dronning Kristinas død (1689); i hendes salon havde stifterne før mødt hinanden.

Akademiet eksisterede til 1925, men havde sin storhedstid især i 1700-tallets første halvdel, da det var toneangivende i Italiens litterære liv, med Pietro Metastasio og Paolo Rolli som de berømteste medlemmer.

Akademiet fik udgivet 13 samlinger med digte, den sidste i 1790. Det repræsenterede først og fremmest reaktionen mod barokkens stilistiske udskejelser og stod for en digtekunst, der skulle bygge på rationalitet i indholdet og på klassiske dyder som klarhed og elegance i formel henseende.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig