Landnámabók, (af isl. landnám egl. 'landtagning' og bók 'bog'), islandsk værk om indvandringen i Island i 800-900-t., specielt om slægtskabs- og ejendomsforhold i første generation af de jordbesiddende lag, der betegnes som landnamsmænd og -kvinder. Den oprindelige, for længst tabte Landnámabók fra 1100-t. har efter alt at dømme haft flere forfattere, bl.a. Ari Þorgilsson enn fróði. Den må have været disponeret topografisk og bevæget sig Island rundt fra sydøst mod vest, nord osv., men er tidligt blevet indsat i en historisk-kronologisk ramme; der foreligger fem forskellige, mere eller mindre omarbejdede og udvidede redaktioner, hvoraf de tre er fra middelalderen. Landnámabók regnes (bortset fra udvidelserne) for en mere pålidelig historisk kilde end islændingesagaerne.