Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Sjón

Oprindelig forfatter ES-N Seneste forfatter Redaktionen

Sjón, egl. Sigurjón Birgir Sigurðsson, f. 1962, islandsk forfatter. Han debuterede som 15-årig med digtsamlingen Synir (1978, Syner) og blev i 1980'erne en forgrundsfigur i kunstnergruppen Medusas bestræbelser på at skabe en islandsk surrealisme, en indsats, der som helhed er dokumenteret i hans lyrikværk Drengurinn með röntgenaugun (1986, Drengen med røntgenøjnene). Som prosaist har han gjort sig gældende med de eksperimenterende romaner Stálnótt (1987, Stålnat) og Augu þin sáu mig (1994, Dine øjne så mig). Romanen Með titrandi tár (2001, Med bævende tår) er en sammenblanding af realistisk handling og overnaturlige hændelser i efterkrigstidens Reykjavík. Han har skrevet sangtekster til Lars von Triers film Dancer in the Dark (2000).Kortromanen Skugga-Baldur (2003, da. 2005), der trækker på en islandsk folkesagnstradition, er enklere i sin stil end det tidligere forfatterskab. Den indbragte Sjón Nordisk Råds Litteraturpris 2005.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Erik Skyum-Nielsen: Sjón i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 22. august 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=159552