Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Matthías Johannessen

Oprindelig forfatter ES-N Seneste forfatter Redaktionen

Matthías Johannessen, f. 1930, islandsk lyriker og journalist, siden 1959 chefredaktør for landets største avis, Morgunblaðið. Fra debuten med Borgin hló (1958, Byen lo) til Dagur af degi (1988, Dag efter dag) har han behandlet såvel almene som tidsaktuelle temaer, med billedsprog hentet dels i hovedstadslivet, dels i islandsk natur. Tonen er gerne dagligdags utvungen, rytmen slentrende; men det enkelte digt tilspidses tit i en elegant pointe. På dansk foreligger Klagen i jorden (1968), et udvalg af hans tidlige digte.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Erik Skyum-Nielsen: Matthías Johannessen i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 20. april 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=101676