Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Jóhann Sigurjónsson

Oprindelig forfatter OEO Seneste forfatter Redaktionen

Jóhann Sigurjónsson, 1880-1919, islandsk forfatter. Han var bosat i København fra 1899 og var først studerende på Landbohøjskolen, men afbrød sine studier for at blive skuespilforfatter: Dr. Rung (1905) og Gaarden Hraun (1912). Sit gennembrud fik Sigurjónsson på Det Kgl. Teater i 1911 med Bjærg-Ejvind og hans Hustru (filmatiseret 1917). Løgneren fra 1917 er hans mest værdsatte skuespil på Island. Han skrev som en af de første sine værker både på dansk og islandsk. Sigurjónssons værker er af symbolistisk observans med sproglig prægnans og dyrkelse af skønhed; skuespillene er holdt i et ophøjet, af og til lyrisk sprog. Hans Sorg fra 1908 regnes for det første modernistiske digt på islandsk.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Örn Olafsson: Jóhann Sigurjónsson i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 23. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=158882