Gunnar Gunnarsson, 1889-1975, islandsk forfatter, opvokset i Vopnafjörður. Han var 1907-09 elev på Askov Højskole og opholdt sig i Danmark til 1939, da han slog sig ned på sin barndomsegn; fra 1948 boede han i Reykjavík. Forfatterskabets bedste tid blev årene i Danmark, hvor Gunnarsson udelukkende skrev på dansk, og hvor hans brede, folkelige epik med farverig skildring af ensomt kæmpende helte gjorde ham til en af de mest oversatte og læste nordiske forfattere. Hovedværker fra denne periode er den historiske romanrække Borgslægtens Historie (1912-14) og den delvis selvbiografiske Kirken paa Bjærget (1923-28). Af de øvrige romaner er især Svartfugl (1929) og til dels Advent (1937) blevet stående. Nye generationer af læsere har hverken værdsat Gunnarssons lyrisk-romantiske stil eller hans tilbøjelighed til åbenlys moraliseren.