Faktaboks

Salman Rushdie

Ahmed Salman Rushdie

Født
19. juni 1947
Salman Rushdie i 2017.
Salman Rushdie i 2017.
Af /AP/Ritzau Scanpix.

Salman Rushdie er en prisbelønnet indisk-britisk forfatter. Han har udgivet 13 romaner, og hans mest kendte værker er Midnight’s Children (Midnatsbørn) og The Satanic Verses (De sataniske vers). Han har også skrevet flere nonfiktionsværker samt været redaktør på flere antologier.

Siden udgivelsen af The Satanic Verses i 1989 har Salman Rushdie været truet på livet og har i perioder måtte leve under jorden. I august 2022 blev han overfaldet i New York. Han blev alvorligt skadet og er nu blind på det ene øje.

Salman Rushdies skrivestil er præget af at være overstrømmende, melodramatisk og med brug af den litterære teknik, bevidsthedsstrøm. Salman Rushdies forbilleder er navnlig James Joyce, Günter Grass og latinamerikansk magisk realisme, og hans forkærlighed for ekstravagant fortællestil kan ses allerede i hans første roman, Grimus (1975).

Rushdies forfatterskab er dybt samfundskritisk – om det er det indiske eller det pakistanske samfund, USA eller Storbritannien. Den gennemgående tråd i Rushdies forfatterskab, om det er fiktion eller nonfiktion, er at udfordre et enøjet verdensbillede, der danner grundlag for fanatisme. Han har også være præsident for PEN American Center (2004-2006) – hvor litteratur møder menneskerettigheder, og hvis formål er at beskytte ytringsfrihed.

I 1981 modtog han Bookerprisen for Midnight’s Children, og siden har han vundet mange internationale priser. Rushdie blev slået til ridder i 2007, og i 2023 blev Salman Rushdie tildelt Friedenspreis des Deutschen Buchhandels. Han har endnu ikke vundet Nobelprisen i litteratur, skønt der har været rygter om at han var på listen over mulige kandidater så sent som 2023.

Opvækst og uddannelse

Salman Rushdie og Poul Nyrup Rasmussen i 1996.
Salman Rushdie sammen med daværende statsminister Poul Nyrup Rasmussen den 13. november 1996.
Salman Rushdie og Poul Nyrup Rasmussen i 1996.
Af /Ritzau Scanpix.

Rushdie blev født i Mumbai (dengang Bombay) i 1947 – et par måneder inden Indiens uafhængighed, og dette har haft indflydelse på hans forfatterskab. Han er søn af en velhavende muslimsk forretningsmand og en skolelærerinde. Rushdie gik i skole i Bombay, indtil han i 1964 rejste til England, hvor han blev uddannet på den eksklusive engelske privatskole Rugby School. Derefter læste Rushdie historie på Cambridge University, hvorfra han fik sin kandidatgrad i 1968.

Salman Rushdie var tekstforfatter i reklamebranchen i London op gennem 1970’erne, før han fik sit store publikums- og kritikergennembrud med Midnight’s Children.

Midnatsbørn

Midnight’s Children (1981) er Rushdies anden roman, og som mange af hans andre litterære værker omhandler denne roman indisk historie og samfundsforhold. Midnight’s Children er historien om Saleem Senai, der sammen med 1000 andre børn fødes præcis på slaget 12, da den 13. august bliver til den 14. august, 1947 – det øjeblik, Indien bliver uafhængig, og Pakistan bliver skabt. Romanen har vundet et hav af priser fra Bookerprisen, James Tait-prisen og Best of Booker-prisen (to gange). Derudover er Midnight’s Children blev filmatiseret af Deepa Metha og fik premiere i 2012.

Den sprudlende historie om Saleems liv handler både om det nye Indiens historie og om den kunstneriske skabelsesproces. Skrivestilen er bevidsthedsstrøm (‘stream of consciousness’), hvilket betyder, at fortællerens tanker og oplevelser bliver præsenteret for læseren som de opstår: i tilfældig rækkefølge. Det kan være forvirrende at læse, men det giver også læseren indsigt i fortællerens tankegang. Det kan på nogle punkter virke mere realistisk, da tanker ikke altid er pænt arrangeret, så andre kan forstå dem, men at de derimod kommer, når de popper op i vores hoveder, og forsvinder lige så hurtigt igen.

Nonfiktion i Nicaragua

På en rejse til Nicaragua i 1986 blev Rushdie inspireret til at skrive sit første nonfiktion-værk – rejsebogen The Jaguar Smile (1987, Jaguarens smil, samme år). I bogen beskriver han sine oplevelser med de folk, han møder, samt den politiske situation i landet, som er styret af en nicaraguansk politisk bevægelse, sandinisme. Rushdie blev inviteret af landets regering, og han formår heller ikke at være upartisk i sin beskrivelse af landet og dets politiske ståsted. Mens han undersøger landet, undersøger han samtidig sin egen psyke, og på trods af sin begejstring for landet er der dog særligt ét punkt, han ikke kan forlige sig med: regeringens holdning til censur.

De sataniske vers og fatwa

Salman Rushdies roman De sataniske vers (1988, på dansk i 1989) blev af mange muslimer opfattet som blasfemisk. Det førte til symbolsk afbrænding af bogen, først i England. Efter den iranske dødsdom over Rushdie i februar 1989 bredte demonstrationerne sig til muslimske lande som Pakistan og Indien. Snart fandt der også bogbrændinger sted i fx Danmark og som her i den hollandske by Haag i marts 1989.

.

Netop censur og konsekvenserne af at skrive oplevede (og oplever) Salman Rushdie med udgivelsen af The Satanic Verses fra 1988 (De sataniske vers, 1989), som blev en af de mest kontroversielle bøger i det 20. århundrede. Romanen begynder med et flystyrt, og de to hovedpersoner, Gibreel Farishta og Saladin Chamcha, er de eneste overlevende. Begge er indiske muslimer bosat i London med forbindelse til den indiske filmindustri, og dette er blot én af Rushdies romaner, hvor film spiller en kæmpe rolle, både hvad angår plot og fortælleteknik. Gibreel, der er filmskuespiller i den såkaldte bollywoodfilmindustri er en blanding af tre forskellige filmstjerner fra virkelighedens Indien: 1940’ernes muslimske skuespillere, der spillede hindu-guder, en smule Rama Rao og sidst, men ikke mindst Amitabh Bachchan.

Det, der har gjort romanen kontroversiel, er, at den fabulerer om Koranens såkaldte “sataniske vers” (altså en idé om, at passager i Koranen er blevet bortredigeret) og om profeten Muhammed på højst uortodoks facon, og at den bruger disse elementer i en fantastisk fortælling hensat til London i en postmoderne og postkolonial verden, hvor fremmedgjorthed, multikulturel bevidsthed og søgen efter ståsteder afspejles i forfatterens skeptisk-fabulerende afprøvning af meningsgivende historier over for en kaotisk virkelighedsoplevelse. Dette blev opfattet som stødende og blasfemisk af nogle muslimer, først i Storbritannien og siden verden over. Præstestyret i Iran under Ruhollah Khomeini i 1989 udstedte en fatwa, dvs. en muslimsk retslærds vurdering, der fordømte forfatteren som blasfemisk. Desuden udlovedes en dusør til den, der ville dræbe Rushdie.

Salman Rushdie måtte efter fatwaen leve under jorden og under konstant politibeskyttelse på trods af, at den iranske regering i 1998 meddelte, at den ikke aktivt ville støtte opretholdelsen af fatwaen. Han deltog selv i sit eksil fra offentligheden i den debat om ytringsfrihed og kulturforskelle, som fatwaen gav anledning til, både ved uventet optræden, fx med “Is Nothing Sacred? The Herbert Read Memorial Lecture” i 1990 (“I god tro & Er intet helligt?”, samme år) og ved fortsat forfattervirksomhed.

På trods af fatwaen ikke aktivt støttes fra Iran, blev Salman Rushdie overfaldet på scenen under en forelæsning i delstaten New York i august 2022.

National identitet og tilhørsforhold

Med The Moor's Last Sigh (1995, Maurerens sidste suk, samme år) er scenen igen Indien, hvor Moraes Zogoiby fortæller om sin families og sin egen skæbne i en verden udspændt mellem en mytisk fortid og en økonomistyret nutid i en række groteske og melodramatiske optrin og med en næsten stakåndet sproglig energi og fantasifuldhed. Romanen undersøger national identitet og forsøger at give en stemme til dem, der undertrykkes – her med maureren som hovedperson, hvis plads i historien politiske kræfter forsøger at slette.

The Ground Beneath Her Feet (1999, Jorden under hendes fødder, samme år) fortsætter den nu velprøvede fabulerende stil i en moderne Orfeus-historie, der holder universelle livsvilkår op mod den aktuelle verdens ustandselige fragmentering. Men samtidig er det en roman om identitetstab og spørgsmålet om, hvor man hører hjemme.

Salman Rushdies romaner efter 2000

Siden 2000 har Rushdie boet i USA, og her har han skrevet syv romaner og tre nonfiktionsværker. De mest populære er romanen Shalimar the Clown (2005, Klovnen Shalimar, 2006), Quichotte (2019) og Victory City (2023).

Shalimar the Clown er historien om hindu-danseren Boonyi og den muslimske klovn Shalimars problematiske kærlighed. Historien er fortalt på vanlig Rushdie-manér med komplekse ordlege og med forholdet mellem hinduisme og islam i Kashmirområdet som baggrund.

Quichotte er en samfundssatire, der, skønt den foregår i USA, også forholder sig kritisk til det indiske samfund og Storbritannien. Handlingen er en roadtrip, der udspringer i USA’s migrantmiljø, hvor sælgeren Ismail Smile forelsker sig i en kvinde, han har set på tv.

Få uger inden Salman Rushdie blev overfaldet i august 2022, havde han færdiggjort romanen Victory City (2022, Sejrens by). Romanen er en historisk fortælling om det sydindiske kongedømme Vijayanagar, om dets storhed og fald. Men på vanlig Rushdie-vis bliver historie og magisk realisme flettet sammen. Romanen kan læses som en kritisk af BJP (det hindunationalistiske regeringsparti i Indien), der gerne vil tegne et billede af Indiens historie som en kamp mellem det gode (hinduisme) og det onde (det udefrakommende, særligt islam). Men Rushdie vil fortælle om et Indien, hvis historie er mere kompliceret og mere interessant.

Rushdies andre fortællinger

Salman Rushdie har ud over sit romanforfatterskab dyrket journalistik og skrevet fortællinger for børn, som blandt andet Haroun and the Sea of Stories (1990, Harun og eventyrhavet, 1991) og Luka and the Fire of Life (2010). Derudover har han skrevet noveller som er samlet i antologien East, West (1994, Øst, vest, 1996), samt kultur- og litteraturkritik, Imaginary Homelands (1991, Fantasiens hjemlande, 1992) og Step Across this Line: Collected Nonfiction 1992-2002 (2002, Gå over stregen – Essays og kommentarer 1992-2002, 2004). Languages of Truth: Essays 2003–2020 blev udgivet i 2021.

I 2012 udkom erindringsværket Joseph Anton: A Memoir (Joseph Anton: erindringer, samme år), hvor Salman Rushdie redegør for sit liv under fatwaen og de følger, den havde for alle aspekter af hans tilværelse. Hans dæknavn, mens han levede under jorden, var Joseph Anton.

Romaner af Salman Rushdie

Originaltitel Udgivelsesår Dansk titel
Grimus 1975 Grimus
Midnight's Children 1981 Midnatsbørn
Shame 1983 Skam
The Satanic Verses 1988 De sataniske vers
The Moor's Last Sigh 1995 Maurerens sidste suk
The Ground Beneath Her Feet 1999 Jorden under hendes fødder
Fury 2001 Raseri
Shalimar the Clown 2005 Klovnen Shalimar
The Enchantress of Florence 2008 Fortryllersken fra Firenze
Two Years, Eight Months and Twenty-Eight Nights 2015 To år, otte måneder og otteogtyve nætter
The Golden House 2017 Det gyldne hus
Quichotte 2019 Quichotte
Victory City 2023 Sejrens by

Nonfiktionsbøger af Salman Rushdie

Originaltitel Udgivelsesår Dansk titel
The Jaguar Smile: A Nicaraguan Journey 1987 Jaguarens smil: en rejse i Nicaragua
Imaginary Homelands 1991 Fantasiens hjemlande: essays og kritik 1981-1991
Conversations with Salman Rushdie 2000
Step Across This Line 2002 Gå over stregen: essays og kommentarer 1992-2002
Joseph Anton: A Memoir 2012 Joseph Anton: erindringer

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig