Faktaboks

Paul van Ostaijen

Paul André van Ostaijen

Født
22. februar 1896
Død
17. marts 1928

Paul van Ostaijen var en flamsk digter.

Ostaijen brød med den tidligere generations tungsindige symbolisme. I digtsamlingen Music Hall (1916) udtrykkes i lette og underfundigt rytmiske digte et varietépublikums midlertidige fællesskabsfølelse, en følelse, der intensiveres i de lange, frie, Whitman-inspirerede vers i Het sienjaal (1918, Signalet).

På grund af sit engagement i flamskhedens sag under 1. Verdenskrig måtte Ostaijen efter krigen tage til Tyskland, hvor han kom i kontakt med ekspressionistiske og dadaistiske kredse. Indflydelsen viste sig i Bezette stad (1921, Besat by), hvor den normale syntaks er ophævet til fordel for et typografisk udtryk ikke uligt Apollinaires Calligrammes (1918). Fællesskabsfølelsen er veget for desillusion og fortvivlelse.

Sit digteriske højdepunkt nåede Ostaijen i sine efterladte digte, hvor indholdet er blevet sekundært i forhold til en klanglig, rytmisk og associativ variation af udgangspunktet, "præmis-sætningen", nærmest at sammenligne med variationen af et musikalsk tema.

Som digter og i sine teoretiske skrifter virkede Ostaijen som den betydeligste banebryder for modernismen i Flandern.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig