• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Frederik van Eeden

Oprindelig forfatter N-ELa Seneste forfatter Redaktionen

Frederik van Eeden, 1860-1932, hollandsk forfatter. Han var én af 1880'er-generationens digtere, hvis æsteticisme han dog hurtigt opgav til fordel for et etisk-socialt engagement. Denne søgen efter et åndeligt ståsted, der skulle vare livet ud, ligger til grund for det symbolske eventyr De kleine Johannes (1887, da. Den lille Johannes, 1903). Van Eeden, der var psykiater, grundlagde i 1898 kolonien Walden, hvor han gennem en praktisk socialisme søgte at realisere sine idéer om et nyt samfund. Herom holdt han i 1910 et foredrag i København.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Niels-Erik Larsen: Frederik van Eeden i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 18. november 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=68235