Samuel David Luzzatto, 1800-1865, født i Trieste, død i Padova; hebraisk religiøs tænker, ekseget og digter. Han hører til blandt de væsentligste forskere inden for de såkaldte jødiske videnskaber i 1800-t. Hans hovedfortjeneste ligger inden for bibelsk eksegese, hebraisk filologi og litteraturhistorie. I sin tolkningsvirksomhed fortsatte Luzzatto den historisk-romantiske linje inden for jødedommen, modsat Maimonides' rationalisme, som han angreb. Luzzatto skelnede skarpt mellem hellenisme, hvis væsen er udvortes skønhed og logik, og jødedommens ånd, som er barmhjertighed og retfærdighed. Han modsatte sig jødernes kamp for lige rettigheder, idet han ligestillede emancipation med assimilation.
I sine værker både på hebraisk og italiensk præsenterede Luzzatto en emotionel og filosofisk opfattelse af jødedom, ligesom hans hebraiske poesi er gennemtrængt af nationalånd. Luzzattos omfattende korrespondance på hebraisk udkom 1882-94. Hans hebraiske digte er samlet i En behagelig violin (bd. 1, 1825, bd. 2, 1879); hans idéer om jødedommens etik findes i hans bog Torahens fundament (1862).
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.