Faktaboks

Natan Alterman
Født
juli 1910
Død
28. marts 1970

Natan Alterman var en hebraisk forfatter, født i Warszawa og indvandret til Palæstina i 1925. Hans lyriske, mytiske digtning, der er påvirket af Boris Pasternak og fransk symbolisme, regnes for et af de bedste eksempler på den imaginistiske retning i hebraisk litteratur.

I sin samtid var Alterman dog mere kendt for sin aktuelle poesi, der publiceredes i hans ugentlige klumme, "Den syvende spalte", i dagbladet Davar. Denne balladelignende poesi var en løbende poetisk-politisk kommentar, som spillede en overordentlig rolle i udformningen af den jødiske opinion i de urolige 1930'ere og 1940'ere, præget som den var af spændingen mellem staten Israels oprettelse og tilintetgørelsen af den europæiske jødedom.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig