Meir Shalev

Meir Shalev, f. 1948, israelsk forfatter i Nahalal, det første landbrugskooperativ i Israel; søn af digteren Yitzhak Shalev.

Meir Shalev hører til blandt de mest populære og bedst sælgende forfattere i Israel, han har desuden produceret adskillige radio- og tv-programmer samt arbejdet i en årrække som tv-vært. Han skriver regelmæssigt i israelsk presse og har en fast klumme, hvori hans stærkt radikale politiske holdninger kommer til udtryk.

Meir Shalev debuterede med børnebogen Haim og Jerusalem-monstret (1982) og skrev yderligere tre børnebøger, inden han gav sig i kast med at skrive for det voksne publikum.

Hans romaner er storslåede socio-historiske tableauer, der gennem en overflod af bifortællinger og anekdoter i en karnevalistisk sammensmeltning af det tragiske, det humoristiske og det burleske indkredser det zionistiske projekt gennem 120 år.

Romanen Det blå bjerg (1988, da. 1992) er en familiesaga, som strækker sig over det meste af 1900-t.; den omhandler tre russiske jøders indvandring til Israel og deres efterkommeres kamp for overlevelse i det ufrugtbare landskab.

Esau (1991), der regnes for Meir Shalevs hidtil vigtigste roman, fremstår umiddelbart som fortællingen om en pionerslægt af bagere; den ene af to brødre, Esau, forlader landet og opgiver bagerfaget for at skrive koge- og bagebøger, mens hans bror, Jakob, forbliver i landet, mister sin søn i en militær episode og fortsætter driften af bageriet. Imidlertid er teksten fuld af intertekstuelle hentydninger og perspektiver, tydeligst er personnavnenes allusion til Bibelen.

Meir Shalevs seneste roman, En due og en ung mand (2006), adskiller sig fra de forrige og benævnes i Israel som den bedste kærlighedshistorie skrevet på moderne hebraisk. Bogen indeholder to parallelle kærlighedshistorier, hvoraf den ene finder sted i Israel i begyndelsen af 2000-t., den anden i årene før statens grundlæggelse og under kampene om Jerusalem i 1948. Kærlighed til et hjem, til en kvinde og til brevduer binder de to fortællinger sammen.