Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.
Den Store Danske bliver fra efteråret 2020 opdateret af Foreningen lex.dk.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Jehuda Ha-Levi

Oprindelig forfatter Haxen Seneste forfatter Redaktionen

Jehuda Ha-Levi, ca. 1070-1141, jødisk digter og filosof, født i den nordspanske by Tudela. Han blev eksponent for mange af den jødiske guldalders intellektuelle strømninger, og hans digtekunst blev toneangivende for samtidens og eftertidens jødiske digtere. Opfordret af Moshe Ibn Ezra henlagde han sine studier af jødisk og arabisk kultur til Granada og Córdoba i Andalusien. På et senere stadium af sit liv praktiserede han som læge i Toledo.

I sine zions- og bodsdigte udtrykker han intens længsel mod Israel, mens hans kærlighedspoesi er præget af arabisk og spansk digtning. Hans hebraiske digtning, som bevidst tilstræber et bibelsk sprogligt præg, udtrykker, modsat Bibelens poesi, en eksistentiel dybde. I hovedværket Kuzari, som er en dialog mellem khazarernes formodede konge, en muslim, en kristen og en jøde, fremhæver han jødedommen og polemiserer mod den aristoteliske rationalisme, som med Maimonides' filosofi blev en afgørende udfordring for jødedommens åbenbaringslære. Jehuda Ha-Levi menes at være omkommet på en pilgrimsrejse til Jerusalem.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Ulf Haxen: Jehuda Ha-Levi i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 17. februar 2020 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=100998