Aharon Megged

Aharon Megged, 1920-2016, israelsk forfatter og journalist. Han blev født i Polen, men kom som femårig til det daværende Palæstina. Fra en tidlig alder var han aktiv i ungdoms- og arbejderbevægelsen; han redigerede adskillige af bevægelsens tidsskrifter og har altid været tæt forbundet med dens litterære kredse. 1969-71 var han kulturattaché i London, 1980-87 formand for PEN's israelske afdeling.

Megged adskiller sig fra sine samtidige ved aldrig at have forsøgt at skildre den nye israeler. Hans personer ligner snarere frembringelser af præ-staten Israel, født ud af nostalgi for det intime fællesskab, men ude af stand til at fastholde de socialistisk-zionistiske idealer, som de er talsmænd for. Resultatet bliver en række utilpassede antihelte, der lever på forældede normer og idealer og kæmper med det nye israelske samfund. Hans første novellesamlinger, fra 1950'erne, er realistiske skildringer af kibbutzmiljøet, fortællinger om mislykkede personer og overløbere, som bebuder hans egen desillusionering. I både den surrealistiske En dåres held (1960) og Den der lever af de døde (1965) udspiller dette tema sig, i sidstnævnte side om side med forfatterskabets andet gennemgående tema, fiktionens evne, eller mangel på samme, til oprigtigt at repræsentere verden. Gennem fortællingen om forfatteren Yonas, der skal skrive en biografi om pionerhelten Davidov, beskrives et samfund, som ikke længere har helte, og som i mangel derpå forsøger at suge dem ud af fortiden. På det ene plan er bogen en socialkritik, men mere grundlæggende tager den fat i uoverensstemmelsen mellem historiske begivenheder og beskrivelsen af dem. Samme tema udspiller sig bl.a. i Det korte liv (1972), Evyatars notesbøger (1973), Om træer og sten (1974), Den flyvende kamel og den gyldne pukkel (1982), Længslen efter Olga (1994), Persefone mindes (2000) og Yotams hævn (2003). Med sin seneste roman, Professor Lunz' hvedebrødsdage (2005), om en konvertit, der drømmer om at genetablere kongerne Davids og Salomons storisraelitiske rige, genoptager Megged et emne, som blev grundlagt 30 år tidligere i Flagermusen (1975). Den nye bog er dog bredere i sin beskrivelse og udleverer kraftigere end sin forgænger det israelske samfund.

Meggeds bøger er oversat til mange sprog, og hans skuespil opført med succes både i Israel og udlandet.