En moderne græsk nationallitteratur opstod først efter Den Græske Frihedskrig 1821-1829 og oprettelsen af en selvstændig græsk stat. Dens oprindelse skal dog snarere søges uden for det første græske statsområde, i den folkesproglige tradition på De Joniske Øer. Her – under britisk protektorat og med italiensk-venetiansk kultur – fandtes forudsætningerne for at udtrykke de romantiske idealer, der bar den græske revolution på fastlandet.

De første digte, som nationaldigteren Dionysios Solomos skrev, var på italiensk; folkelig græsk kultur og sprog måtte han og de andre joniske digtere først tilegne sig, og selvom poesien fandt en egen græsk form, er dens gæld til europæisk romantisk filhellenisme tydelig.

Omkring år 1880, da den joniske tradition smeltede sammen med den fastlandsgræske, havde Solomos og hans efterlignere vist, at folkesproget og ikke det antikiserende katharevusa skulle være redskab for den græske poesi. En egentlig prosalitteratur formåede den joniske skole ikke at udvikle.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig