Faktaboks

Alexandros Papadiamantis
Født
4. marts 1851, Skiathos
Død
3. januar 1911, Skiathos
Alexandros Papadiamantis, 1906.
Alexandros Papadiamantis, 1906.
Af .

Alexandros Papadiamantis var en græsk forfatter. Han blev født på øen Skiathos som søn af en præst.

Papadiamantis skrev først historiske romaner og fra 1885 en lang række noveller til aviser og tidsskrifter. De foregår på Skiathos eller i Athen og handler om jævne mennesker, knyttet til den græsk-ortodokse tradition, som konfronteres med menneskers svaghed eller griskhed, samfundets barske sider og naturens ubønhørlighed. Ofte møde de også den vestlige, sekulariserede livsform, der anskues som et åndeligt forfald.

Fortællesproget er den lærde sprogform katharevusa med bibelsk islæt, men replikkerne er på talesproget dimotiki. Fortællingen Mordersken (1903) handler om en gammel kone, der af medlidenhed dræber små piger for at befri dem fra at leve kvindens hårde liv.

Papadiamantis, der også oversatte fra fransk og engelsk (fx Dickens), regnes for en af Grækenlands store prosaister.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig