Didaktisk poesi, (af gr. didaktikos 'egnet til undervisning'), digterværker, hvis formål er at give kundskaber, moralsk indsigt eller leveregler; i græsk litteratur en del af den episke genre. Emnerne var bl.a. landbrug, astronomi, filosofi og håndværk. Det tidligste eksempel er Hesiod. I romersk litteratur fik genren nye områder som poetik (Horats) og erotik (Ovid). En udbredt form for didaktisk digtning fra antikken er dyrefablen, der oprindelig var på vers, men senere blev prosa.
Også i middelalderen fik bl.a. teologisk, kosmologisk, naturvidenskabeligt vidensstof ofte poetisk form, evt. allegorisk, fx Kongespejlet og Dantes Guddommelige Komedie. Endnu 1600-1700-t.s klassicisme (Boileau, Pope, Holberg, Tullin) dyrkede læredigtet med antikke forbilleder. Med romantikkens subjektive eller visionære digtning fjernedes grundlaget for didaktisk poesi i klassisk forstand; naturfilosofiske digte af fx Goethe og Schack Staffeldt omkring 1800 betegner afviklingen.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.