Plutarch, Plutarchos, ca. 45-120, græsk filosof, polyhistor og ophavsmand til et af de største og for eftertiden mest indflydelsesrige forfatterskaber i hellenistisk-romersk tid. Plutarch var født i Chaironeia i Boiotien, hvor hans familie gennem generationer havde stor indflydelse, og hvor han til trods for sin kosmopolitiske orientering og berømmelse og sin tilknytning til ledende kredse i Rom foretrak at leve en stor del af sit liv. Blandt hans indflydelsesrige venner i Rom var Lucius Mestrius Florus, der stod Hadrian nær, og Quintus Socius Senecio, der var Trajans fortrolige. Fra den første fik han sit nomen gentile som romersk borger, til den anden dedicerede han sit mest berømte værk, dobbeltbiografierne om store mænd fra Rom og Grækenland, de såkaldte Parallelle liv. Plutarch blev muligvis prokonsul i Achaia under Hadrian. Han var i mange år medlem af præstekollegiet i Delfi og spillede en væsentlig rolle i helligdommens midlertidige opblomstring. Som ung studerede Plutarch i Athen. Han var dybt påvirket af Platon, men også af Aristoteles og stoikerne. I Chaironeia dannede han sin egen skole eller lærde cirkel.

Han var uhyre produktiv; de bevarede værker fylder adskillige tusinde tryksider, men er kun ca. halvdelen af hans produktion. I en antik katalog opregnes 277 værker, der dog ikke alle er ægte; til gengæld mangler katalogen andre. Plutarch er ikke original som filosof; hans betydning ligger dels i den ægte og sobre humanisme, hans værker demonstrerer, dels i den formidlerrolle, han fik i kraft af sin store belæsthed og fortrolighed med hele den antikke verden. Takket være hans udstrakte brug af uddrag og citater har vi kendskab til meget, der ellers ville være tabt. Plutarchs ikke-biografiske værker er samlet under titlen Moralia, der dog også indeholder en del værker, som ikke er af ham. De omfatter essays, dialoger, diatriber (en slags moraliserende foredrag) og kommentarer om historie, religion, etik, filosofi, litteratur, politik, naturhistorie, kvinders rolle, ægteskab og familieliv.

De Parallelle Liv er et udtryk for hans stadige bestræbelser for at skabe en fredelig sameksistens og et ligeværdigt forhold mellem den klassiske græske kultur og den nye stormagt Rom. De kan også ses som et forsøg på at påvirke de romerske kejsere i etisk, filosofisk retning. Store skikkelser fra de to kulturer sættes op imod hinanden og sammenlignes med hovedvægt på det mønstergyldige og efterlignelsesværdige, men dog også med understregning af negative træk og tendenser. Plutarchs interesse er karakteren, dyder og laster, ikke den historiske nøjagtighed. Vi har 23 par bevaret, kun de 19 med en eksplicit sammenligning. Bevaret er også nogle enkeltbiografier, der sandsynligvis er ældre end dobbeltbiografierne. Dateringen af Plutarchs værker er omstridt og usikker, men dobbeltbiografierne regnes for sene. De er alle skrevet efter Domitians død 96 e.Kr.

Plutarchs popularitet fra renæssancen og frem til vore dage har været stor, og inspirationen fra hans biografier betydelig, bl.a. for Shakespeare (Julius Cæsar, Antonius og Kleopatra, Coriolanus). Et udvalg af hans biografier findes oversat til dansk i Levnedsbeskrivelser, 1-3, oversat af Karl Hude (1909-32). For den europæiske essayistik har Plutarchs Moralia haft stor betydning især for Montaigne og Holberg.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig