Chariton, forfatter af den ældste helt bevarede græske roman (ca. 1. årh. e.Kr.). Romanens hovedpersoner Chaireas og Kallirrhoe er fiktive, men placeret i en historisk ramme (ca. 400 f.Kr.). Handlingen begynder med de elskendes bryllup, men følger i øvrigt genrens gængse tematik: Adskillelse, farer, trusler om død og det, der er værre. De centrale idealer er humanitet, kyskhed (heltindens) og mod (heltens).
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.