Skyggedukke; den fiktive karakter Karagiozis.
Af /via Wikimedia Commons.
Licens: CC BY 2.0

Karagiozis er navnet på hovedpersonen i det græske skyggeteater.

Figuren kommer fra en osmannisk-tyrkisk tradition (tyrk. kara-göz 'sort-øje'), formentlig omkring 1850, men udvikler en selvstændig græsk form.

De farverige figurer, tidligere af pap eller læder, i dag af plastic, føres alle af en enkelt person bistået af en hjælper.

Karagiozis er den forslagne, frie, men fattige græker i sin faldefærdige hytte; overfor ligger den tyrkiske magthavers palads, der tilbyder arbejde mod underkastelse.

Forestillingerne bygger på en rammehistorie (fx "Karagiozis som gartner", "Alexander og dragen"), men der improviseres afhængigt af publikum, aktuelle begivenheder osv. Skyggeteateret havde sin glansperiode ca. 1900-50. I dag spilles der hovedsagelig for børn, også i tv.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig