Epyllion, (gr., dim. af epos), diminutiv af epos, betegnelse for et lille, fortællende digt. Genren var populær i hellenismen fra Kallimachos til Ovid. Den kan karakteriseres som en blanding af tale, dialog og digressioner som fx beskrivelser af kunstværker og er præget af formel virtuositet og lærde allusioner iblandet erotiske temaer. Ofte er flere eller mange epyllier samlet i en ramme.