Iliadens første vers på græsk
Af .
Licens: CC BY 2.0

Iliaden er et antik græsk digt, som tilskrives den sagnomspundne digter Homer. Titlen på digtet er et tillægsord, der refererer til den antikke by Troja, som grækerne kaldte Ilion.

Iliaden betyder dermed Det trojanske (digt) eller (digtet om) Troja”. Genremæssigt er digtet et epos, fordi det er skrevet på et versemål, der kaldes det daktyliske heksameter.

Et resumé af sangene i Iliaden kan findes i artiklen om Den Trojanske Krig.

Baggrunden for Iliaden

Iliaden er den ældste fortælling, vi har bevaret fra den græske antik. Som titlen antyder, handler digtet om den langvarige belejring af Troja, som grækerne i antikken fortalte, at deres forfædre havde gennemført i tidligere tider. Nyere forskning placerer handlingen til at foregå omkring 12. århundrede f.v.t.

Iliaden er blot en ud af mange fortællinger om denne mytiske krig, der øvede så kolossal indflydelse på antikke græske (og senere romerske) forfattere. Fragmenter af andre digte om krigen mod Troja findes i de såkaldt kykliske digte, ligesom den senere romerske digter Vergil fortalte om grækernes erobring af Troja i anden sang af sit digt Æneiden.

Årsagen til Den Trojanske Krig

Årsagen til krigen var ifølge fortællingerne den trojanske prins Paris’ forførelse af den græske dronning Helena, som Paris tog med sig hjem til Troja, efter at han havde været på gæstebesøg hos Helenas mand kong Menelaos i den græske by Sparta.

Krigens afslutning

Slutningen på krigen var grækernes erobring og nedbrænding af Troja, efterfulgt af de græske krigeres forskelligartede hjemrejser. Odysseus’ langvarige hjemrejse beretter digtet Odysséen om, mens kong Agamemnons skæbnesvangre hjemkomst gav materiale til adskillige græske tragedier, herunder Aischylos’ trilogi Orestien, SofoklesElektra og EuripidesIfigenia i Aulis.

Iliadens handling

Vreden, Gudinde! besyng, som greb Peleiden Akilleus”. Sådan lyder første vers af Iliaden i Christian Wilsters epokegørende oversættelse fra 1836. Det græske ord for vreden”, mēnin, er ligeledes det første ord i den græske tekst.

Vreden som tema

Med vreden emfatisk placeret i begyndelsen af sangen slår digteren temaet an for Iliadens begyndelse, men også for Iliadens slutning: Vreden, der først i digtet får grækernes største kriger, Peleus’ søn Achilleus, til at trække sig fra kamphandlingerne, indtil den sidst i digtet trækker ham ind i krigen igen.

Først i digtet bliver Achilleus vred på grækernes hærfører Agamemnon, fordi han ifølge Achilleus ikke viser ham tilstrækkelig respekt. Denne vrede medfører, at massevis af grækere i deres største krigers fravær dræbes af trojanerne i kampene om byen.

Sidst i digtet bliver Achilleus vred på trojanernes mægtigste kriger Hektor, fordi han har dræbt Achilleus’ kære ledsager Patroklos, der havde iført sig Achilleus’ udrustning. Denne vrede medfører, at Achilleus går tilbage ind i krigen, dræber Hektor og vanærer hans lig, indtil Achilleus i digtets sidste sang går med til at udlevere det skændede lig til Hektors far, kong Priamos.

Tidsrummet for handlingen

Achilleus’ vrede – og Iliadens handling – finder sted i belejringens tiende år og sidste år. Digtet begynder altså længe efter, krigen er begyndt, og det slutter, inden krigen er forbi.

Dette fokus på en del, snarere end det hele af historien roste den senere græske filosof Aristoteles, der i sit værk om digtekunsten skrev, at det var tegn på Homers guddommelige inspiration:

at han ikke, selvom krigen havde en begyndelse og en slutning, forsøgte at digte om det hele. For så ville fortællingen have været alt for stor og uoverskuelig” (Ar. Poet. 1459a).

Versemål

Alle antikke græske digte er skabt på versemål, dvs. faste mønstre af rytmer, som dannes ved at kombinere lange og korte stavelser. På dansk danner vi versemål ved at kombinere trykstærke og tryksvage stavelser.

Det versemål, Iliaden er komponeret på, kaldes det daktyliske heksameter. Dette versemål blev som følge af Iliadens enorme popularitet og indflydelse i senere græsk og latinsk poesi associeret med lange fortællende digte, der ofte handlede om krig.

Opførelse

Iliadens versemål påvirkede opførelsen af digtet på to måder: Dels muliggjorde rytmerne i versemålet, at Iliaden kunne reciteres og/eller synges til tonerne af et strengeinstrument. Dels muliggjorde versemålet, at sangerne af digtet nogenlunde kunne huske rækkefølgen af ord i de enkelte vers, da ordene skulle passe ind i rytmerne.

Rapsoden

De homeriske sangere kaldtes rapsoder. Når vi siger, at Iliaden er tilskrevet Homer, mener vi, at det ikke er en person ved navn Homer, som har forfattet og nedskrevet Iliaden. Derimod er Iliaden blevet til ved, at rapsoder har sunget og digtet videre på Iliaden gennem hundredevis af år, indtil Iliaden på et tidspunkt blev skrevet ned i en form, som minder om det digt, vi læser i dag.

Epiteter og formelvers

Versemålet er ét element, der muliggjorde, at Iliaden kunne reciteres og synges til tonerne af musik. Et andet element, der muliggjorde recitation og sang af digtet, er Iliadens såkaldte epiteter og formelvers. Disse er faste tillægsord til karakterer og sproglige vendinger, der passer ind i digtets rytme, og som rapsoden kan bruge som støtte til hukommelsen.

Peleiden Akilleus” fra Iliadens første vers er et eksempel på en sådan vending, der rytmisk passer perfekt til sidste del af et heksametervers.

16.000 vers, 24 sange

Iliaden består i sin nuværende form af næsten 16.000 vers fordelt på 24 sange. Antallet af vers og sange har varieret igennem antikken, men generelt har det været så stort, at det ville tage lang tid for en rapsode at fremføre. Rapsoderne kan derfor oftere have fremført enkeltsange fra Iliaden end hele digtet.

Homeriske hymner

Disse opførelser af enkeltsange kan være blevet indledt med fremførelsen af en anden type heksameterdigte, som kaldes hymner. Vi har bevaret en samling af 33 sådanne Homeriske Hymner, digtet af forskellige digtere på forskellige tidspunkter.

Sprog

Sproget i Iliaden er et såkaldt kunstsprog, hvilket vil sige, at det ikke taltes af nogen grækere i antikken. Sproget er præget af forskellige østgræske dialekter, såsom æolisk og østjonisk.

Dette kan give os et indtryk af, at Iliaden måske kan have sin oprindelse i de østgræske områder ved Lilleasiens vestkyst. Det indtryk kan ligeledes understøttes af de antikke beretninger om, at Homer kom fra den østgræske ø Chios.

Oversættelser til dansk

Da sproget i Iliaden er et kunstsprog, som blev brugt til at berette om begivenheder fra gamle dage, har sproget sandsynligvis forekommet kunstigt og gammeldags for de senere græske tilhørere.

Dette kunstige og gammeldags sprog lykkes Christian Wilsters oversættelse af Iliaden fra 1836 med at formidle på dansk. Det er en af årsagerne til, at Christian Wilsters oversættelse stadig læses, selvom Otto Steen Due i 1999 udgav den seneste oversættelse af Iliaden.

Wilster og Due oversatte begge Iliaden på daktyliske heksametre, som på dansk dannes ved at kombinere trykstærke og tryksvage stavelser. I 1955 oversatte Otto Gelsted Iliaden til prosa.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig