Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Rasmus Berthelsen

Oprindelig forfatter KNoe Seneste forfatter Redaktionen

Rasmus Berthelsen, 1827-1901, grønlandsk overkateket, seminarielærer og salmedigter; en usædvanlig begavelse, der kom til at spille en central rolle i folkeoplysningen og kulturlivet i 1800-t.s Grønland. Han var den første dimittend fra seminariet i Nuuk (1849), hvor han siden var ansat som lærer. Berthelsen havde lært dansk under et skoleophold i Danmark, hvilket fik stor betydning i hans mangesidige virke, bl.a. som redaktør af den nystartede grønlandske avis Atuagagdliutit i 1861. Han arbejdede også som tilrettelægger, oversætter og bogillustrator. Rasmus Berthelsen var den første grønlænder, der skrev salmer, et område, der hidtil havde været forbeholdt de europæiske missionærer. Han er især kendt for salmen om englenes julebudskab Guuterput (Vor Gud), som han også komponerede melodien til.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Karen Nørregaard: Rasmus Berthelsen i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 18. november 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=46268