Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Otto Sandgreen

Oprindelig forfatter KNoe Seneste forfatter Redaktionen

Otto Sandgreen, 1914-1999, grønlandsk forfatter og præst, uddannet på seminariet i Nuuk (Godthåb). Hans forfatterskab er især inspireret af den gamle grønlandske fangerkultur og bygger på et omfattende kildemateriale, indsamlet under mange års præstegerning i yderdistrikterne, hvor ældre mennesker stadig huskede den hedenske tid. Hans hovedværk, romanen Isi isimik kigullu kigummik (1967, da. Øje for øje og tand for tand, 1987), handler om sjæleran og blodhævn gennem tre generationer i en østgrønlandsk åndemanerslægt. I biografien Georg Quppersimaan: Taamani Guutimik nalusuugama (1972, da. Min eskimoiske fortid, 1982) fortæller en østgrønlænder om sit liv, før han blev omvendt til kristendommen.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Karen Nørregaard: Otto Sandgreen i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 17. november 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=155251