Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Ole Brandt

Oprindelig forfatter KNoe Seneste forfatter Redaktionen

Ole Brandt, 1918-1981, grønlandsk forfatter. Efter lærereksamen fra seminariet i Nuuk og efteruddannelse i Danmark blev han ansat ved det grønlandske skolevæsen. Brandt har været medlem af Grønlands Landsråd samt formand for den grønlandske forfatterforening. I 1971 udkom Qooqa, første bind af en slægtsroman-tetralogi, der beskriver tilværelsen i et fangersamfund i første halvdel af 1700-t. Hovedpersonen og hans efterkommere besidder ikke blot den traditionelle fangers fornemste egenskaber, men er også foregangsmænd ved afskaffelsen af blodhævn. Tetralogien er et eksempel på en tendens i 1970'ernes grønlandske litteratur til at hente motiver fra en mindeværdig fortid for derigennem at styrke en national bevidsthed og troen på egne kræfter. Brandt har også skrevet noveller og oversat en række bøger fra dansk til grønlandsk.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Karen Nørregaard: Ole Brandt i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 20. november 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=50564