Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Josva Kleist

Oprindelig forfatter KNoe Seneste forfatter Redaktionen

Foto af Josva Kleist.

Foto af Josva Kleist.

Josva Kleist, Hans Hoseas Josva Kleist, 1879-1938, grønlandsk overkateket og digter. Josva Kleist blev uddannet som kateket i Godthåb (Nuuk) i 1903 og samme år gift med Ketura Juliane Holm, der imidlertid døde under barsel i 1904.

I 1907 giftede han sig igen med Bolethe Marie Ingeborg Chemnitz datter af Jens Anton Chemnitz, også kaldet "Palasinguakkuluk" (Lille-store-præst) og Ane Marie Holm.

Josva Kleist boede i mange år i Frederiksdal (nuv. Narsaq-Kujalleq), hvor han ud over sin kateketgerning var kendt for sin folkelige digtning.

Annonce

I digtene appellerer han til sine landsmænd om ikke at glemme de gamle dyder, advarer mod afhængighed af datidens nydelsesmidler, kaffe og tobak, og taler imod konservatisme og stivsindethed. Han var i flere omgange medlem af kommuneråd og Sydgrønlands Landsråd. Se også Grønlands Landsråd.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Karen Nørregaard: Josva Kleist i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 19. november 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=106989