Hesiod

Hesiod, Hesiodos, græsk digter, virkede inden for tidsrummet 700-650 f.Kr. Han hørte hjemme i Askra i Boiotien og ernærede sig oprindelig som fårehyrde på bjerget Helikon, hvor han imidlertid oplevede en åbenbaring af muserne, der kaldte ham til digter.

Hans poesi hører til det arkaiske græske epos, hvad angår det anvendte kunstsprog, ordvalget og versemålet, det daktyliske heksameter. Hesiods værker er dog kun i partier fortællende. Fra oldtiden kendes en lang række titler på digte, der tilskrives Hesiod. Der er bevaret tre af disse digte, Theogonien og Værker og dage, som sandsynligvis virkelig skyldes Hesiod, og Skjoldet, som næppe kan være af ham. Desuden findes betragtelige fragmenter af Kvindekatalogen, hvoraf nogle dele kan være af Hesiod, mens andre givetvis ikke er det.

Theogonien (gudernes fødsel eller oprindelse) er anlagt som en systematisk oversigt over den græske gudeverdens mange skikkelser og er samtidig en dramatisk fremstilling af gudegenerationernes historie og indbyrdes magtkamp med Zeus' magtovertagelse som højdepunktet. Theogonien har i lange passager præg af "katalogdigtning", og den har efter alt at dømme ført lige over i Kvindekatalogen, som med udgangspunkt i berømte kvindeskikkelser fortalte genealogiske sagn. Skjoldet, der har været indfældet som en episode i Kvindekatalogen, beretter om en kamp, Herakles udkæmpede mod Kyknos, Ares' søn, og beskriver Herakles' pragtfulde skjold.

Værker og dage har sin titel dels fra to store afsnit, der giver råd om landbrug og søfart, dels fra den afsluttende sekvens, som er en "hemerologi", dvs. en opregning af, hvilke dage der er heldige eller uheldige til forskellige foretagender. Værket har pga. dette indhold været betegnet som læredigt, og Hesiod har traditionelt været betragtet som den græske didaktiske digtnings ophavsmand. Digtet giver imidlertid også et væld af formaninger til flid, nøjsomhed og hæderlighed og gudsfrygt.

I kraft af denne etisk-religiøse belæring vil man i dag være tilbøjelig til at betragte Værker og dage som en videreudvikling af den fra Egypten og Den Nære Orient velkendte genre "visdomslitteratur". I Værker og dage indgår desuden mytefortælling, bl.a. Verdensaldermyten, der omtaler verdens tilbagegang fra en guldalder til den nuværende jernalder, der truer med at ende i moralsk opløsning, og myten om det ondes kommen til verden, nemlig myten om Pandoras kar, kendt i senere tradition som Pandoras æske.