Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Grækenland - litteratur (1915-45)

Oprindelig forfatter LNoerg Seneste forfatter Redaktionen

Grækenland. Repræsentanter for den såkaldte 1930'er-generation samlet i G. Theotokas' hus i Athen i 1963, samme år som G. Seferis fik nobelprisen. Han ses stående som nr. fire fra venstre. Som nr. tre står O. Elytis, der fik nobelprisen i 1979.

Grækenland. Repræsentanter for den såkaldte 1930'er-generation samlet i G. Theotokas' hus i Athen i 1963, samme år som G. Seferis fik nobelprisen. Han ses stående som nr. fire fra venstre. Som nr. tre står O. Elytis, der fik nobelprisen i 1979.

Ca. 1915-20 debuterede i Athen en række digtere, som reagerede mod den optimisme, der havde præget græsk åndsliv i begyndelsen af 1900-t., næret af militære sejre under Balkankrigene og til dels også 1. Verdenskrig. De unge digtere var nederlagets mænd og blev bekræftet heri af den lilleasiatiske katastrofe i 1922. De fandt ingen værdier i den store græske fortid og udtrykte deres følelse af afmagt og isolation i små velplejede digte, men endte i deres søgen efter nye værdier ofte i nihilisme og personligt sammenbrud.

Først omkring 1925 blev der taget tilløb til en moderne prosa, fx hos Stratis Myrivilis, der skildrer 1. Verdenskrigs rædsler med dokumentarisk realisme i skyttegravsromanen Livet i graven (1923); Stratis Doukas (1895-1983) bearbejdede i En fanges historie (1929) et manuskript, som et offer for begivenhederne i 1922 havde efterladt. Fotis Kontoglou åbnede sig mod den tidligere græsk-byzantinske tradition og mod videre horisonter (Pedro Cazas, 1923).

I 1929 udgav den unge Giorgos Theotokas programskriftet "Fri Ånd", hvori han fordømte defaitismen i 1920'ernes poesi. Skriftet giver et billede af en ung, stærk, optimistisk og handlekraftig generation, som fandt vejen ud af 1920'ernes depression, ud til Det Ægæiske Hav og den græske natur og videre til den store kulturelle arv, hvis symbolske værdier blev fortolket i modernistisk poesi. Senere er denne optimisme misvisende blevet set som dækkende for hele den såkaldte 30'er-generation; af generationens tre store digtere Giorgos Seferis, Giannis Ritsos og Odysseas Elytis dækker den reelt kun sidstnævnte. Alle tre hentede inspiration i den græske tradition: Hos Ritsos, der formelt bygger på græsk folkedigtning, kaldes den Romiosyni 'folkelig græskhed' og udmøntes i en poesi med socialistisk indhold. Seferis søgte efter de arketypiske værdier og konstanter i den græske kulturarv, og Elytis priste den græske natur og dens metafysiske perspektiver. Surrealismen repræsenteredes i Grækenland af Andreas Embirikos (1901-75) med digtsamlingen Højovn (1935) og videreførtes af Nikos Engonopoulos (1910-85). Den nåede Grækenland på et tidspunkt, da den havde mistet sit politiske indhold; det revolutionære og originale bidrag til græsk poesi lå i dens radikale anvendelse af det græske sprog i alle dets nuancer og historiske rigdom. Pga. sin upolitiske karakter blev surrealismen tålt under Metaxas-diktaturet (1936-41), mens fx Ritsos blev offer for censur.

Annonce

Den græske prosa med centrum i Athen nåede med 30'er-generationen i flere tilfælde samme høje niveau som poesien, selvom den som politisk mere følsom pålagde sig selvcensur ved at undgå det samtidige og vælge fjernere, men stadig græske emner: Den lilleasiatiske katastrofe behandles i Elias Venezis' (1904-73) fortællinger, fx Fange nr. 31.328 (1924/1931). Også erindrings- og hjemstavnsromanen blomstrede, fx i Pantelis Prevelakis' Fortællingen om en by (1939, da. 1965), foruden den historiske roman, ofte i form af slægtsroman eller romantisk biografi. Den ideologisk debatterende borgerlige roman repræsenteres af fx Theotokas (Argo, 1933-36) og Michalis Karagatsis (Oberst Liapkin, 1933).

Læs videre om græsk litteratur 1945-90, gå til starten af artiklen Grækenland - litteratur eller læs om Grækenland generelt.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Lars Nørgaard: Grækenland - litteratur (1915-45) i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 13. november 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=86331