• Den nyeste version af artiklen er endnu ikke godkendt af redaktionen.

Difilos

Difilos, græsk komediedigter, f. ca. 350 f.Kr. i Sinope, men virksom i Athen. Difilos er ved siden af Menander og Filemon (ca. 364-264 f.Kr.) det største navn inden for den nye komedie.

Han skal have skrevet ca. 100 komedier, men vandt kun førsteprisen tre gange, mens han levede, første gang 318. Senere blev hans stykker hyppigt genopført.

Af de ca. 60 titler og 130 fragmenter, vi kender, fremgår det, at han skrev stykker med både historiske og mytologiske emner samt karakterkomedier. Komedierne var efter de romerske bearbejdelser at dømme drastisk realistiske, bygget på kontrastkarakteristik og teatralske effekter.

Annonce

Måske derfor inspirerede han i høj grad Plautus, af hvis stykker især Rudens og Casina har Difilos som forlæg. Også Terents indarbejdede scener fra hans stykker i sine.

/pre, function 'uri.build' failed with response:
Object reference not set to an instance of an object