• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Aristofanes

Oprindelig forfatter OTho Seneste forfatter PKN

Aristofanes, ca. 450 f.Kr.-385 f.Kr., græsk forfatter, ophavsmand til Europas ældste bevarede komedier. Hans stykker er politiske og poetiske på en måde, som ikke siden er set i genren. De forener i sig en række voldsomme modsætninger og sætter derved tilskuerens fantasi på prøve.

Komedien har sin oprindelse i falliske sange til ære for Dionysos; dette kunne ses i datidens kostumer: De mandlige personer bar læder-fallos, tykmave-trikot og polstret bagdel.

Oprindelsen i Dionysos-maskerader spores også i de hyppige dyre-kor (fx i Hvepsene, Fuglene og Frøerne) og i en spændt dobbelt grundtone af hån og hyldest — idet det falliske omfatter både angrebslyst og avlekraft.

Annonce

Komedien betjener sig, modsat tragedien, af frit opfundet stof, men er samtidig en kommentar til tilstandene her og nu, så dens digter skal være profet og journalist i ét. Aristofanes' værker afspejler alle de politiske, intellektuelle og litterære omvæltninger, som fandt sted i Athen i sidste halvdel af 400-t., hvor alt var i skred. Det er i denne omfattende forstand, hans komedier er politiske.

Synet på forandringerne er præget af genrens bondske herkomst. Der er altså, som i næsten al komedie, en grundkonflikt mellem gammelt og nyt, land og by, spontant og reflekteret.

Om Aristofanes' liv vides ikke meget, men vi synes, vi kender ham, bl.a. fra det afsnit af stykkerne, der er en direkte henvendelse til publikum (parabasen); han var en tyndhudet intellektuel, der boltrede sig i en folkelig og bramfri kunstform.

Desuden har Platon portrætteret ham gennem den tale, han lader ham holde i Symposion; talen kan læses som den dybsindigste sammenfatning af Aristofanes' værk. I Forsvarstalen fremstiller Sokrates Aristofanes' komedie Skyerne som en medvirkende årsag til sagen imod ham.

Der er bevaret ca. en fjerdedel af Aristofanes' værk, 11 komedier, der er fordelt over hele hans produktive periode bortset fra et par år i begge ender. Hertil kommer talrige fragmenter.

Komediernes titler refererer oftest til koret; det har været en særlig udfordring til digterens fantasi at finde på korets identitet. Selv når korene består af dyr eller af naturfænomener som i Skyerne, er de højst menneskelige.

Korsangene er komediens egentlige revseorgan, og samtidig er det koret, der hylder guderne i hymner, som ofte, men ikke altid er parodier. Komediekoret omfattede hele 24 athenske borgere, som må have krævet megen instruktion.

De 11 komedier kan groft inddeles i tre grupper: 1) Mod den herskende politik: Acharnerne (425), Ridderne (424), Hvepsene (422), der går imod henholdsvis krigen, demagogen Kleon og folkedomstolenes hævngerrighed; Freden (421), Lysistrate (411), hvor kvinderne gennemtrumfer fred ved hjælp af international sex-strejke og athenerindernes besættelse af Akropolis med statskassen; Kvindernes parlament (392 el. 391), der er et forsøg med kvindeherredømme og kommunisme; Rigdommen (388), et forsøg med retfærdig fordeling af de materielle goder.

Her kan også den utopiske eventyrkomedie Fuglene (414) anbringes. 2) Mod den moderne litteratur: Thesmoforiefesten (411) og Frøerne (405); kritikken er ikke kun æstetisk, men også politisk, eftersom tragedien blev opfattet som folkeopdragende og dens tendens således var et offentligt anliggende.

Aristofanes omfattede tragedien med ærefrygt, alt imens han parodierede den. 3) Mod den moderne videnskab, såvel naturvidenskab som retorik, forenet i Sokrates: Skyerne (423). Stykket har dog et videre moralsk, religiøst og politisk perspektiv.

Ni af komedierne er opført under Den Peloponnesiske Krig og afspejler direkte og indirekte dens enkelte faser. I de to sidste — Kvindernes parlament og Rigdommen — er koret på retur og dermed det fantastisk-burleske element, den direkte revselse og hymnerne. Den dramatiske illusion gennembrydes nu mere sjældent, og dramaet forløber med ironiske forbehold. Allerede i Fuglene spores en ironisk distance til finalens triumferende athenske imperialisme.

Nogle kendetegn ved en typisk Aristofanes-komedie: I centrum er der en helt — ikke som i så mange senere komedier en nar. Helten er ofte bonde eller kvinde, jordbundne folk. Kvinder skildres som konservative, også de kvinder, der iværksætter den kommunistiske revolution i Kvindernes parlament. Kvinden er mave, hun vil have mad, vin og sex, så hun har komediens sympati.

Det er klogt at tale om komediens syn på dette eller hint, for genren har et livssyn, som dens udøvere må tilslutte sig, hvis de vil have folk til at le. En heltinde som Lysistrate, der ikke er mave og dermed ikke ret morsom, er derimod Aristofanes' egen opfindelse.

Helten vil helbrede den syge athenske virkelighed: krigen, de politiske processer og hele den "demokratiske" geskæftighed samt fortænktheden i videnskab (sofisten Sokrates) og i litteratur (Euripides — en fjende af ynde og poesi). Den politiske komedie rummer en drøm om al politiks ophør.

Heltens sunde plan gennemføres under stor modstand, der i nogle komedier kommer fra mennesker, i andre fra guder. Guderne sættes ud af spillet. Heltens handlekraft er eventyrlig, men han eller hun er ikke nogen robust type. Lyst og frihed genoprettes i en overskridelse, der kan kaldes dionysisk, og som undertiden frisætter andet end sundhed (Skyerne, Hvepsene). Alt er lagt an på, at publikum skal overtales til at gøre heltens projekt til sit. Herigennem får tilskueren hævn over sit samfund.

Aristofanes-komedien er lystsøgende og håner mange normer. Til alle tider har man fremhævet som noget enestående, at statens magthavere angribes frontalt; men demokratiets grundlæggende institutioner anfægtes ikke.

Publikum i Dionysos-teatret er principielt hele det athenske folk (demos), og digteren kan håne det suveræne folk som et ukritisk offer for demagogernes forførelse, således i Ridderne, hvor politikerleden er udtalt. Demokratiet selv ville dog ikke kunne antastes i dette massemedium. Politisk var Aristofanes moderat demokrat.

Meget er fordrejet og overdrevet, men det udelukker ikke en borende politisk, social eller teologisk analyse. Kampen mod krigen i Freden og Lysistrate er ikke snævert patriotisk athensk, men pan-hellensk.

Poesien og komikken i Aristofanes' kritik opstår ofte ved, at han tager sprogets billeder på ordet og krydser abstrakt og konkret. Det er i høj grad denne metode, senere digtere har imiteret.

I én komedie strander planen. Skyernes hovedperson, en renteplaget bonde, allierer sig med Sokrates for at lære at bortforklare sin gæld. Mod dette egoistiske projekt intervenerer guderne; bonden skal brænde Sokrates' hus af, hvilket sker, men helten er lige vidt. Aristofanes' berømteste komedie er således atypisk.

Strukturelt falder en Aristofanes-komedie i to dele: I første del kæmper helten for sin plan, ofte mod koret; striden tilspidses i det afsnit, der kaldes kampen (agon); helten vinder. Herefter følger digterens belæring af publikum (parabase), hvor handlingen står stille.

Parabasen kan handle om politik eller litteratur, men giver ikke en nøgle til den pågældende komedies tema. — Anden del viser følgerne af planens realisering i en stribe eskalerende farce-agtige scener (episoder). Alt er på vers.

Aristofanes' komedier har alene af politiske og moralske grunde haft mindre indflydelse på europæisk komediedigtning end den nye komedies værker. Dog er påvirkningen tydelig i Ludvig Holbergs Erasmus Montanus (med lån fra Skyerne) og i hans Plutus.

For romantikerne var Aristofanes en meget væsentlig inspiration; det gælder bl.a. Ludwig Tieck og von Platen, sidstnævnte kaldte sig selv en Aristophanide. Aristofanes optræder i Johan Ludvig HeibergsEn Sjæl efter Døden, ligesom også Heibergs Nøddeknækkerne er påvirket af ham.

I nyere tid mærkes Aristofanes' indflydelse bl.a. hos Kjeld Abell, Poul Henningsen, Soya og Knud Sønderby. Klaus Rifbjergs roman Marts 1970 har en del aristofaniske træk. De fleste af Aristofanes' komedier er oversat til dansk.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Ole Thomsen: Aristofanes i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 24. juli 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=40071