Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Odysseen

Oprindelig forfatter Due Seneste forfatter Redaktionen

Odysseen, græsk fortællende digt (epos), ligesom Iliaden tillagt Homer og fra ca. samme tid, formentlig kort før 700 f.Kr.

Navnet Odysseen kommer af græsk Odysseia 'digtet om Odysseus'.

Digtet er på ca. 12.000 daktyliske heksametre og inddelt i 24 sange, sandsynligvis af de alexandrinske filologer.

Handlingen foregår i digtets første del på to parallelle planer. Det ene beskriver Odysseus' lange, farefulde rejse fra Troja hjem til Ithaka, det andet begivenhederne omkring hans hustru, Penelope, og søn, Telemachos. Digtets anden del fortæller om Odysseus' hjemkomst og genforening med sin familie og drabet på Penelopes bejlere.

Annonce

Se også Homer.

Hjemmesider anbefalet af Den Store Danskes brugere

Referér til denne tekst ved at skrive:
Bodil Due: Odysseen i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 17. januar 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=134524