• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

vaudeville

Oprindelig forfatter LPRoem Seneste forfatter Redaktionen

/@api/deki/files/29550/=ud_a_117096.mp3?revision=1

Recensenten og Dyret; maleri fra 1916 af Agnes Slott-Møller, ophængt i Odense Teaters publikumsfoyer som pendant til maleriet Hagbarth og Signe af samme kunstner. Maleriet viser 16. scene af Johan Ludvig Heibergs vaudeville Recensenten og Dyret (1826), der udspiller sig blandt Dyrehavsbakkens forlystelser. Den var blevet opført på Odense Teater i sæsonen 1915/16.

vaudeville, let satirisk lystspil med indlagte sange.

Med inspiration fra fransk vaudeville og tysk Posse skabte Johan Ludvig Heiberg genren i 1820'erne som en dansk guldalderspecialitet med stykker som Aprilsnarrene (1826), Recensenten og Dyret (1826), Nei! (1826) og teoretiserede over den i skriftet Om Vaudevillen som dramatisk Digtart og om dens Betydning paa den danske Skueplads (1826).

Ordet vaudeville er fransk, vist af chanson de Vau de Vire 'sang fra Vire-dalen i Nordvestfrankrig'.

Mens ældre digtere og kritikere var betænkelige, tog flere yngre samt publikum godt imod vaudevillen, der suppleret med Henrik Hertz, Jens Christian Hostrup og Erik Bøgh holdt sig på teaterrepertoiret i flere generationer og for nogles vedkommende stadig gør det.