Rejsebøger. Fra Baedekers første rejseførere i 1800-t. til vore dages rejseguider spiller seværdigheder som kirker, borge og udsigter en afgørende rolle. De giver turistrejsen mål og mening, men kan også forvandle den til pligt og statussymbol. Rejsefører fra 1854.

.

Rejsebøger, genre, der strækker sig fra den faktaprægede rejseguide til den artistiske og eksistentielt prægede rejsebeskrivelse. Rejseguiden fortæller om historie, geografi og sprog og rummer praktiske oplysninger om seværdigheder, transport, restauranter, hoteller m.m.

I 1800-tallet var den tyske Baedeker indbegrebet af en rejseguide, mens Politikens Turen går til ... er ét med det danske velfærdssamfunds masseturisme fra 1960'erne og frem til i dag.

Mens rejseguiden er en praktisk anlagt brugsbog, fortæller rejsebeskrivelserne om den rejsendes oplevelser og eventuelt om hans fortolkning af disse.

Laurence Sternes improviserende A Sentimental Journey (1768), Johann Wolfgang Goethes erindrende Italienische Reise (1816-29) og Heinrich Heines politisk-satiriske Reisebilder (1826-31) er skoledannende for den eksistentielt og æstetisk anlagte rejsebog, der drejer sig lige så meget om den rejsende som om det, han ser. Rejsebogen er således nært forbundet med udviklingen af et individualistisk livssyn.

I dansk litteratur er Jens Baggesens rejsebog Labyrinten (1792-93) epokegørende med sine præcise refleksioner over rejsebogens væsen, sit fantasifulde sprog og sit dannelsesperspektiv. Den rejsende oplever ikke blot en række bemærkelsesværdige optrin, men bliver forvandlet af rejsen. Rejsebeskrivelsen får da en dobbelt betydning, idet den både skildrer en ydre rejse og en indre psykisk bevægelse.

H.C. Andersen udfolder sig med ironisk distance til genren i Skyggebilleder (1831) og med enestående originalitet i En Digters Bazar (1842), hvori eventyr og fakta blandes. Det dannelsesmæssige aspekt og drømmestedernes geografi kan aflæses af de vekslende rejseruter.

Johannes Jørgensen går den katolske tros vej til Italien i Rejsebogen (1895), Johannes V. Jensen bevæger sig fra urskoven til den moderne storbyjungle i Skovene (1904) og Introduktion til Vor Tidsalder (1915), og Martin Andersen Nexø opsøger det spanske folk i Soldage (1903) og det kommunistiske tusindårsrige i Mod Dagningen (1923). Æstetisk optaget er Sophus Claussen i Antonius i Paris (1896), og Tom Kristensen udfolder genren med artistisk brillans i En Kavaler i Spanien (1926), efter 2. Verdenskrig fulgt op af Klaus Rifbjerg.

Thorkild Hansen ser rejsen i eksistentialistisk lys, mens digtere som Halfdan Rasmussen, Erik Stinus og senere Vagn Lundbye og Ib Michael demonstrerer deres politiske engagement og solidaritet med verdens undertrykte folk gennem deres rejsebøger.

Det politiske og eksistentielle engagement findes også hos nomadisk rejsende som Henrik Nordbrandt og Thomas Boberg og i Carsten Jensens Jeg har set verden begynde (1996).

Rejsebogen er fra midten af 1800-tallet tæt forbundet med udviklingen af aviser og ugeblade. Rejsebeskrivelser med underholdende og oplysende karakter bliver et væsentligt avisstof, og adskillige rejsebøger er derfor sammenskrivninger af avisartikler. Bøgerne er skrevet med aktualiteten for øje, og kun de færreste har så stor æstetisk og eksistentiel tyngde, at de i dag kan læses for andet end deres historiske interesse.

Mellem rejseguiden på den ene side og den eksistentielle rejsebeskrivelse på den anden findes blandinger i alle varianter. Centralt står rejsebøgerne med eksotiske rejsemål, der forener læserens behov for viden, underholdning og drømmerejser.

I 1800-tallet har denne funktion spillet en væsentlig rolle, da massepublikummet var afskåret fra længere rejser, men stadig i sidste halvdel af 1900-tallet er netop denne rejsebog populær og fungerer nu også som inspiration for andre rejsende.

Troels Kløvedals Kærligheden, kildevandet ... og det blå ocean (1978) beretter om en utraditionel rejseform med sejlbåd i fjerne verdensdele med appel til drømmen om det frigjorte menneske, for hvem alt er muligt.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig