• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

nøgleroman

Oprindelig forfatter LPRoem Seneste forfatter Redaktionen

nøgleroman, roman, hvis indhold i vigtige henseender sigter til faktiske personer og begivenheder. Det sker under opdigtede navne, men det er meningen, at læseren skal identificere den bagvedliggende virkelighed. Hensigten er ofte satirisk.

En dansk mester i genren er Hans Scherfig (Det Forsømte Foraar, 1940, Skorpionen, 1953, Frydenholm, 1962).

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Lars Peter Rømhild: nøgleroman i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 9. december 2016 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=133915