Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

kanon

Oprindelige forfattere Due og JL Seneste forfatter Redaktionen

/@api/deki/files/14444/=ud_a_206711.mp3?revision=2

kanon, (gr. 'stang, målestok, regel, rettesnor'), inden for litteraturen de lister over efterlignelsesværdige mønsterforfattere, som de aleksandrinske filologer ifølge de romerske kritikere udarbejdede, fx De 10 talere eller De 3 tragikere. Den moderne betydning af topliste er ikke antik, men skyldes den hollandske filolog David Ruhnken (1723-98) i 1768.

Kanonbegrebet blev aktualiseret i Danmark, da undervisningsminister Bertel Haarder nedsatte et udvalg, som i 1994 fremlagde en rapport Dansk Litteraturs Kanon med den hensigt at fremhæve værdifulde danske forfatterskaber; "den lille kanon" rummede 20 forfatterskaber.

Udgangspunktet for nedsættelsen af udvalget var en stigende utilfredshed med mange dansklæreres tekstvalg, som undertiden kunne opfattes som løsagtigt i forhold til den litterære tradition. De rådende læseplaner gav ret frie muligheder, en kanon skulle præcisere, hvad der var særlig væsentligt.

Annonce

Udvalgsrapporten førte ikke til ændringer af læseplanerne, og en ny kritisk bølge rejste sig i begyndelsen af 2000-t., hvorefter undervisningsminister Ulla Tørnæs under stor debat nedsatte et nyt kanonudvalg, som fremlagde rapporten Dansk Litteraturs Kanon i 2004. Undervisningen er herefter justeret, uden at lærernes metodefrihed er anfægtet; undervisningen i de kanoniske tekster udgør kun en mindre del af danskundervisningen, og der er tale om en forfatterkanon, ikke en værkkanon.

Kulturminister Brian Mikkelsen tog idéen op og nedsatte en række kanonudvalg inden for syv forskellige kunstarter: arkitektur, billedkunst, design, litteratur, musik, drama og film. Hvert udvalg udpegede 12 værker som særlig anbefalelsesværdige. Ministeriet lod udarbejde et omfattende materiale: et bogværk, en dvd og en hjemmeside (lukket 2012). Det hele stilledes gratis til rådighed for skoler, biblioteker og andre institutioner, og andre kunne erhverve materiale til en fordelagtig pris, bl.a. i kraft af stor fondsstøtte. Se Kulturkanon.

Kanonprojektet har været kontroversielt. Kritikere ser det som statsligt smagsdommeri og tolker initiativet som udtryk for national selvtilstrækkelighed, tilhængere opfatter det som en kærkommen mulighed for folkeoplysning på nye præmisser og ser det som et projekt, der netop kan vise dansk kunsts vekselvirkning med europæiske og internationale strømninger.

Ordet kanon har været velegnet til at fremme diskussioner om, hvad der er kunstnerisk værdifuldt og har sat kunsten på dagsordenen, men egentlig er princippet universelt.

Mennesker har i alle kulturer prioriteret og selekteret, og sagkyndige har forestået udvalg af kunst, litteratur, musik og andre udtryksformer i repertoireplaner, på gallerier, i biblioteker og i skoler, på museer og i koncertsale, ofte i statsligt regi. Og enhver rejsefører rummer oplysninger om, hvad der særlig kan anbefales.

Ordet er med tiden blevet folkeligt. Der udarbejdes kanonlister over sangfugle, ølsorter, vine, idrætspræstationer osv., ligesom der sammensættes kommunale og regionale kanon'er. Kanonfænomenet harmonerer da også med tidens stigende interesse for evaluering og rangordning.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Bodil Due, Jørn Lund: kanon i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 15. december 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=103770