Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

høvisk litteratur

Oprindelig forfatter Kjaer Seneste forfatter Redaktionen

høvisk litteratur, Høviskhed (courtoisie) er et ideal om kultiveret, ædel og hensynsfuld adfærd (sml. høflig) i hofmiljøer. Hertil hører den høviske kærlighed. Begreberne udformedes i den høviske litteratur, der blomstrede i 1100-tallet, først i Sydfrankrig med trubadurlyrikken og snart i det meste af Europa som kærlighedsdigte og romaner om kærlighed og ridderbedrifter med vægt på psykologisk analyse og pragtskildringer af hoflivets fester og ceremonier.

1. ord høvisk af middelhøjtysk höwesch, oversat fra fransk courtois 'høvisk', egl. 'hørende til hoffet', af court 'hof'.

Afgørende var kærligheden mellem mand og kvinde, 1100-tallets store opfindelse. Den blev skabt i trubadurlyrikkens "fin'amor", der var en forfinet erotik, ikke sex, passion eller forførelse. Den tilbedende elsker underkaster sig her ydmygt sin dame, der er uopnåelig, oftest gift med en anden.

I Nordfrankrig blev kærlighedsopfattelsen udviklet etisk, især i Chrétien de Troyes' Arthurromaner (se også Arthurdigtning), til en for ridderfællesskabet gavnlig "amour courtois". Samtidig skildrede Thomas d'Angleterre i sin Tristan den lovbrydende og lidenskabelige kærlighed, men i høvisk stil.

Annonce

I Tyskland bearbejdede Hartmann von Aue (Erek og Iwein) og Wolfram von Eschenbach (Parzival) romaner af Chrétien. Gottfried von Strassburg gendigtede Tristanromanen. Trubadurlyrikken blev inspiration for tysk Minnesang og for Dante og Petrarca.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Jonna Kjær: høvisk litteratur i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 21. februar 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=95612