Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

epigram

Oprindelig forfatter LPRoem Seneste forfatter Redaktionen

epigram, kort fyndigt digt, i den antikke græske litteratur en gravindskrift i et karakteristisk versemål som distichon (se elegi).

Ordet epigram kommer af græsk epigramma 'indskrift.

I det gamle Rom dyrkede især Martial epigrammet som en skrap og pointeret satire. Han blev forbilledet for renæssancens og den lærde tids latindigtere som John Owen og Ludvig Holberg. Det blev sjældnere dyrket på modersmålet som af tankedigteren Friedrich von Logau.

Goethe og Schiller skrev i 1790'erne deres "Xenien" (gr.: egl. 'gæstegaver') med litteraturpolitisk satire. Den korte, vittige og pointerede form har kunnet varieres i bl.a. neuruppiner, limerick, gruk. Se også Anthologia palatina.

Annonce

Eksempler

      Ågerkarlens testamente
      Santalmissionen får hver klink,
      når han er død;
      han gir Vorherre alt,
      hvad han fra Næsten snød.

      (Holberg: Ep. III. 108, oversat af Christopher Maaløe)

      Under komediespilleren Londemanns portræt
      Man sukker, for han er ei meer,
      Man husker, hvad han var, og leer

    (Johan Herman Wessel)

Referér til denne tekst ved at skrive:
Lars Peter Rømhild: epigram i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 15. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=71448