Elegi, græsk lyrisk digtart opstået i jonisk poesi i 600-tallet f.Kr. Digtene var skrevet i det elegiske versemål, der bestod af fortsatte disticha. Et distichon består af et heksameter og et efterfølgende pentameter.
Faktaboks
- Etymologi
- Ordet elegi kommer af græsk elegeia, afledt af elegos 'klagesang'.
Indholdet kunne være moralsk-reflekterende, men gik ofte i retning af det smerteligt-sentimentale. I Danmark blev formen først taget op omkring år 1800. Det var Jens Baggesen, der viste vej til formen, men romantikerne, der tog den op, således Adam Oehlenschläger i Langelands-Reise (1805) — ved synet af Corsøer: "Her er altsaa den Bye hvor Jens Baggesen fødtes? Hvor liden!/Brystfældig, sørgelig, mørk; comisk som Stabelstad dog!"
Elegien behøver således på ingen måde at være "elegisk". Det samme demonstrerede Jørgen Sonne med sin muntert-dybsindige elegi "For digtet med de mange former".
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.