Dystopi er en negativ skildring af et samfund eller miljø. Det er det modsatte af utopi, der er et idealsamfund. I dystopien skildres samfund med dystre eller skræmmende elementer, ofte henlagt til fremtiden.
kakotopi
Hvor begrebet utopi blev opfundet af den engelske statsmand Thomas More som betegnelse for et opdigtet, velfungerende samfund, opstod dystopi som en langt senere betegnelse for et skræmmende eller mislykket fremtidssamfund.
Udbredelsen af de to begreber er nøje forbundet til ideen om det moderne fremskridt, men hvor den utopiske litteratur har en lang litteraturhistorie, er dystopien først blevet almindelig som begreb og litterært fænomen i 1900-tallet.
Berømte eksempler på dystopisk litteratur er Aldous Huxleys Fagre nye Verden (1932), Karin Boyes Kallocain (1940), George Orwells 1984 (1949), William Goldings Fluernes herre (1954), Henrik Stangerups Manden der ville være skyldig (1973) og Margaret Atwoods Tjenerindens fortælling (1985) samt Michel Houellebecqs Underkastelse (2015) og Elementarpartikler (1998). Suzanne Collins The Hunger Games (2008) kan også nævnes som eksempel på den store udbredelse af dystopisk ungdomslitteratur.
Dystopien har oprindelse i den satiriske litteratur, og både Jonathan Swifts Gullivers rejser (1726) og Holbergs Niels Kliims underjordiske rejse (1741) kan nævnes som satirer, hvor negative skildringer af opdigtede samfund indgår. Dystopier har også stor udbredelse som film og tv-serier.
Selv om dystopier oftest omhandler fremtidige samfund, tager de næsten altid udgangspunkt i samtidens sociopolitiske forandringer og problemer. Historiske erfaringer fra 1900-tallets totalitarisme spiller også en væsentlig rolle for genrens udbredelse.
Den dystopiske litteratur er altså kendetegnet ved et stærkt samfundsengagement, og genrens vigtigste værker har ikke blot været debatskabende, men vedbliver at præge den offentlige samtale længe efter deres udgivelse. Fx førte afsløringer af omfattende amerikansk internetovervågning i 2013 til en fornyet interesse for George Orwells 1984, ligesom debatten om abort og fertilitet i 2020’erne har bragt Atwoods Tjenerindens fortælling tilbage i fokus.
Vigtige temaer i litterære dystopier er politik og religion, familie og civilsamfund, massemedier, kultur, teknologi og natur. Dystopien deler flere genretræk med science fiction og post-apokalyptisk litteratur. Men hvor post-apokalyptiske fortællinger handler om sammenbrud, skildrer mange dystopiske fortællinger ordnede fremtidssamfund, hvis stabilitet beror på undertrykkelse.
Sondringen mellem fremskridtsoptimistiske utopier og mere pessimistiske dystopier er ikke altid indlysende, eftersom det ofte er tvetydigt, om fiktionens fremtidsscenarier er ønskværdige eller ej. Derfor bruges utopi og science fiction ofte som mere neutrale samlebetegnelse for alle slags skildringer af fiktive samfund.
Nyere dansk litteratur er rig på både dystopiske og postapokalyptiske litterære udgivelser såsom Kasper Colling Nielsens Den danske borgerkrig (2013), Dennis Gade Kofods Nancy, Viggo Bjerrings Verdenshjertet og Rakel Haslund Christensens Alle himlens fugle (2020).
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.