Drama, digterisk genre. Siden oldtiden har man delt digtningen i hovedgenrerne epik (fortælling), lyrik og drama. Dramatekster består væsentligt af replikker med rollenavn(e) foran og evt. med regianvisninger.
Faktaboks
- Etymologi
- Ordet drama kommer af græsk 'handling, drama, skuespil', af dran 'handle, gøre'.
Det kan dreje sig om læsedrama (Adam Oehlenschlägers Aladdin), dramatisk digt (Johann Wolfgang Goethes Faust I-II), rolledigt eller dramatisk monolog; oftest er drama en brugstekst beregnet til opførelse; det kan være foran templet eller i kirken, på en markedsplads eller i særlige teaterrum.
I forbindelse hermed kan dramaet i øvrigt have meget forskellige udformninger, fx være tænkt til hel eller delvis musikalsk fremførelse, skrevet som operalibretto eller indeholde sange som i syngespil og vaudeviller.
Dramaets princip består i, at personerne agerer og taler, og kun derigennem fremstår bestræbelser, konflikter, dilemmaer, farer, afsløringer, skæbneomslag og spænding (se også dramaturgi). Og beretning, fx af forhistorie, kommer frem gennem replikker, enten dialog eller monolog, evt. via en fortæller eller som prolog af en særlig introducerende person.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.