Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

bondedigtning

Oprindelig forfatter Redaktionen Seneste forfatter Redaktionen

bondedigtning, så længe forskellige former for kvægavl og agerbrug har været næring for de fleste mennesker, har bondens liv, vilkår (bl.a. årstidsbetingelser) og arbejde også været emne for digtning.

Fra oldtiden kan således nævnes berømte læredigte som grækeren Hesiods Værker og dage (ca. 700 f.Kr.) og den romerske digter VergilsGeorgica (1. årh. f.Kr.). I oldtiden grundlagdes tillige en hyrdedigtning, som dog gerne har andre pointer og en anden historie.

Jeppe Aakjær udvidede gennem årene sin digtsamling fra 1906,

Jeppe Aakjær udvidede gennem årene sin digtsamling fra 1906, "Rugens Sange". Med sine 15 udgaver er det en af de digtsamlinger, der har fået størst udbredelse i dansk litteratur i 1900-t. Kernen er de digte, der skildrer bøndernes årstidsbestemte arbejde med rugen. Hans digte fremkalder i en inderlig tone barndommens landskaber og sansninger og hylder de skabende kræfter i naturen. Fotografi fra ca. 1910.

Digte og sange om landbrugsarbejdet har også floreret i nyere tid, undertiden i forbindelse med historisk eller politisk fokusering på "folket", fx i svenskeren E.G. Geijers digt "Odalbonden" (1811) eller danskeren C. Hostrups sang "Helt tungt han efter sig Foden drog" (1866, udg. 1872; med omkvædet "Frem, Bondemand, frem!"), siden også i form af husmands- og landarbejdersange af Johan Skjoldborg ("Naar Vinteren rinder i Grøft og i Grav", 1915), Jeppe Aakjær ("Hvem sidder dér bag Skærmen", 1906) o.a.

Annonce

Idylpræget poesi om bondeliv og bondekultur har dog været det almindeligste, i Skandinavien fra Christian WinthersTræsnit (1828) til svenskeren E.A. Karlfeldts digtning omkring 1900. Den varme nostalgi i Aakjærs Rugens Sange (1906) er beslægtet hermed.

Særlig i bondedigtningen på vers får "folket" undertiden sit eget mæle i form af dialektdigtning; i prosafortælling forekommer det ligeledes, men sjældnere.

Omkring midten af 1800-tallet indtager bonde- eller landsbyfortællingen en betydelig plads: i Norden med Blicher (De tre Helligaftener, E Bindstouw) og Bjørnson, i Frankrig George Sand, i Tyskland og Schweiz J. Gotthelf, B. Auerbach, G. Keller.

Også hos de store russere skildres bondelivet, om end oftest fra godsejer-synsvinkel, fx Ljovins i L. Tolstoj: Anna Karenina (1875). Realister som Balzac med Les paysans (1842) og Zola med La terre (1887, da. Jord s.å.) lægger ligesom ofte Henrik Pontoppidan og August Strindberg i bondeskildringer vægt på det gerrige, animalske, udsultede.

Delvis som hjemstavnsdigtning og som civilisationskritik findes i begyndelsen af 1900-tallet myndige episke forherligelser af den rodfæstede, naturnære, nøjsomme bonde: Jakob KnudsensSind (1903), Th. Gravlunds trilogi Sognet (1915-18), Knut HamsunsMarkens Grøde (1917).

I Marie BregendahlsEn Dødsnat (1912) beskrives bondelivet fra kvindens synsvinkel. Uden for skandinavisk litteratur kan nævnes polakken W.S. Reymont, nobelprisbelønnet 1924, med hovedværket Bønderne (1904-09, da. 1925-27).

Det fattige liv på landet, evt. med et religiøst tryk, afgav siden stof til realistiske roman- og novelleforfattere, bl.a. Jørgen Nielsen herhjemme og flere amerikanske mellemkrigsforfattere.

Det kriseramte landbrug har siden 1930'erne været et væsentligt tema i moderne litteratur, tidligt i Martin A. HansensNu opgiver han (1935) og nutidigt i Knud Sørensens lyrik og prosafortællinger, fx Bondeslutspil (1980), og i Anne Marie Løns og Grethe Stenbæk Jensens romaner.

I det europæiske drama, som er en by-kunstart, er bonden traditionelt blevet fremstillet som primitiv, evt. dum, afstumpet — en komisk rolle som i HolbergsJeppe paa Bierget (opf. 1722, udg. 1723); endnu Kaj Munks religiøse skuespil Ordet (opf. 1932) rejser sig på basis af bondedrama.

Referér til denne tekst ved at skrive:
bondedigtning i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 25. april 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=49431