Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

bestseller

Oprindelig forfatter HaHer Seneste forfatter Redaktionen

bestseller, betegnelse, lanceret i USA 1895, for en bog, som opnår højt oplag (i Danmark normalt over 10.000 eks.) og i en selvforstærkende proces kommer i nyoptryk og nyudgaver og evt. ender som "steadyseller" eller klassiker.

Begrebet omfatter både triviallitteratur og værker af høj litterær kvalitet.

Ordet bestseller stammer fra engelsk, af best 'bedst' og afledn. af sell 'sælge'.

En berømt bestseller er Margaret Mitchells historiske roman Borte med blæsten (1936), solgt i USA i 1,5 mio. eksemplarer det første år og oversat til 27 sprog.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Hans Hertel: bestseller i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 19. april 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=46410