Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

børnelitteratur

Oprindelig forfatter TW Seneste forfatter Redaktionen

Børnelitteratur. Bogen med det smalle format, Børnerim og Mine første Sange fra ca. 1898, er illustreret af Louis Moe og indeholder rim, remser og små sange.

Børnelitteratur. Bogen med det smalle format, Børnerim og Mine første Sange fra ca. 1898, er illustreret af Louis Moe og indeholder rim, remser og små sange.

børnelitteratur, litteratur skrevet og udgivet for børn og unge samt litteratur, som oprindelig er skrevet for voksne, men i bearbejdet form udgivet for børn og unge. Faglitteratur for børn regnes undertiden, men ikke altid for børnelitteratur.

Da Adam Oehlenschläger i 1816 udgav Eventyr af forskiellige Digtere, skrev han i forordet, at nogle læsere måske ville "anmærke, at man ikke burde fordærve Børn, med at skildre en lille elskværdig Tyv, som Tommeliden, eller en pralende Løgnhals som den stortalende Skrædder". Selv mente Oehlenschläger, at børn intet lærte af at læse "flaue Sammensætninger om, hvorledes Hans var en artig Dreng, fordi han aldrig løi, og Marie en uartig Pige, fordi hun ikke gjorde, hvad hendes Moder sagde".

Dermed gav Oehlenschläger sit bidrag til en debat, der er næsten lige så gammel som børnelitteraturen selv: Skal børnelitteraturen først og fremmest opdrage og belære børn, således at de hurtigst muligt kan blive voksne, eller skal børnelitteraturen tværtimod opfatte barndommen som en særligt værdifuld tilstand, som kræver sin helt specielle fortællemåde? Først i begyndelsen af 1800-t. vandt den sidstnævnte opfattelse af barnet og børnelitteraturen indpas.

Annonce

De første børnebøger dukkede op overalt i Europa i løbet af 1500- og 1600-t. Det er en belærende og opdragende litteratur, hvis mål er det religiøse menneske og den nyttige borger. Man taler om en særlig Orbis pictus-litteratur efter den tjekkiske pædagog Johann Amos Comenius' Orbis sensualium pictus fra 1658 (da. Den gandske Verden fuld af de Ting som kand sees og sandses afmaled, 1672). Heri findes illustrerede tekster på flere sprog, bl.a. latin, og læserne belæres om mennesket og universet, hvortil kommer forskellige opgaver og eksempler på børnelege. Også den første danske børnebog, Niels Bredals Børne Speigel fra 1568, indeholder "de fornæmmeligste Lærdomme".

Ligeledes belærende var den tyske pædagog Joachim Heinrich Campes Robinson der Jüngere (1779-80), en bearbejdet udgave af Daniel Defoes roman Robinson Crusoe fra 1719. Hvert kapitel i Campe-udgaven afsluttes med korte, moraliserende samtaler mellem en far og hans børn, som får romanen læst højt. Her begrunder faderen bl.a., hvorfor Robinson kan tillade sig at overtræde buddet "Du må ikke begå drab", da han dræber kannibalerne.

Fra 1568 til begyndelsen af 1800-tallet udkom der mindre end 200 børnebøger i Danmark, de fleste oversættelser eller bearbejdede udgaver af tyske forlæg. Men fra 1820'erne øgedes produktionen af børnebøger betydeligt. Romantikkens opfattelse af barnets særlige forbindelse til fantasiens verden og det forhold, at flere og flere børn lærte at læse, skabte grundlaget herfor.

Eventyret blev overalt den foretrukne genre. Brødrene Grimms Kinder- und Hausmärchen begyndte at udkomme i Tyskland i 1812, i Danmark 1821. I 1820 kom også den første danske udgave af Charles Perraults Les Contes de ma mère l'oye (1697, Gåsemors Eventyr).

Allerede i 1757-58 var den første danske udgave af Tusind og én Nat udkommet, men den vandt først stor udbredelse i 1800-tallet. Eventyrene med deres ofte voldsomme begivenheder og inspiration fra fremmede kulturer blev dog ikke mødt med lige stor begejstring af alle. Forfatteren Poul Martin Møller spurgte således i en artikel skrevet ca. 1836, "om det er gavnligt for Børn, at de føres ind i en rigt udstafferet Phantasieverden, mens de have opfattet en saa liden Kreds af den virkelige Verdens Phænomener".

H.C. Andersen. Vilhelm Pedersens (1820-59) illustration til Sneedronningen 2. Historie. Til den tyske udgave af Andersens Gesammelte Märchen (1848/49) fik Andersens danske forlægger i Leipzig, Carl B. Lorck, den idé at benytte en dansk illustrator. Andersens valg faldt på den unge løjtnant Vilhelm Pedersen (1820-59), en elev af Marstrand. Vilhelm Pedersen illustrerede også Historier (1855, ty. Gesammelte Historien 1856, m. årstallet 1857). Hans i alt 211 tegninger til 80 tekster samledes op i de to bind Eventyr og Historier (1862-63). Sammen med Lorenz Frølich er Vilhelm Pedersen den klassiske illustrator af Andersens eventyr, kendt gennem optryk over hele verden. Hans tegninger er et centralt udtryk for dansk guldalder: den enkle, borgerlige idyl, den klassisk-romantiske simpelhed og renhed. Det fantastiske element og det dæmoniske hos Andersen var ikke Vilhelm Pedersens sag.

H.C. Andersen. Vilhelm Pedersens (1820-59) illustration til Sneedronningen 2. Historie. Til den tyske udgave af Andersens Gesammelte Märchen (1848/49) fik Andersens danske forlægger i Leipzig, Carl B. Lorck, den idé at benytte en dansk illustrator. Andersens valg faldt på den unge løjtnant Vilhelm Pedersen (1820-59), en elev af Marstrand. Vilhelm Pedersen illustrerede også Historier (1855, ty. Gesammelte Historien 1856, m. årstallet 1857). Hans i alt 211 tegninger til 80 tekster samledes op i de to bind Eventyr og Historier (1862-63). Sammen med Lorenz Frølich er Vilhelm Pedersen den klassiske illustrator af Andersens eventyr, kendt gennem optryk over hele verden. Hans tegninger er et centralt udtryk for dansk guldalder: den enkle, borgerlige idyl, den klassisk-romantiske simpelhed og renhed. Det fantastiske element og det dæmoniske hos Andersen var ikke Vilhelm Pedersens sag.

1800-tallet blev i Danmark kortformernes århundrede. Ud over eventyr, først og fremmest H.C. Andersens og oversættelser af E.T.A. Hoffmanns eventyr, drejer det sig om fabler, rim, remser, små korte fortællinger og digte. Grundtvigs Dejlig er den Himmel blaa (1810) kaldes 'en barnesang'. Ingemanns Morgensange (1837) var indrettet med "særeget hensyn" på børnene i asylerne. Kendtest er H.V. Kaalunds Fabler for Børn (1845) og Johan J. Krohns Peters Jul (1866).

Mens den dansksprogede roman for børn først dukkede op i begyndelsen af 1900-tallet, blomstrede netop denne genre i England og USA i 1800-tallet. I 1826 kom J.F. Coopers Den sidste Mohikaner, i 1847 Kaptajn Marryats Børnene i Nyskoven og i 1853 Harriet Beecher Stowes Onkel Toms Hytte.

Ud over disse tilstræbt realistiske romaner kom i 1865 Lewis Carrolls fabulerende Alice i Eventyrland, som fik stor betydning som forbillede også for den moderne børnelitteratur. Midt i århundredet blev den engelsksprogede børnelitteratur, som efterhånden fortrængte den tysksprogede i Danmark, en mere og mere kønsdelt litteratur. Det var en tendens, som slog igennem overalt og holdt sig i Danmark frem til 1960'erne.

Børnelitteratur. Den danske billedbog har haft en blomstringsperiode siden 1950'erne med tegnere som Egon Mathiesen, Ib Spang Olsen, Svend Otto S. og Flemming Quist Møller, hvis Cykelmyggen Egon om den cykelglade myg, som begiver sig ud i verden og ender som artist i et cirkus, er blevet en klassiker.

Børnelitteratur. Den danske billedbog har haft en blomstringsperiode siden 1950'erne med tegnere som Egon Mathiesen, Ib Spang Olsen, Svend Otto S. og Flemming Quist Møller, hvis Cykelmyggen Egon om den cykelglade myg, som begiver sig ud i verden og ender som artist i et cirkus, er blevet en klassiker.

Ligeledes midt i 1800-tallet vandt billedbogen for især mindre børn stor udbredelse takket være, at det nu var muligt at trykke i farver, hvor bøgerne tidligere var med sort-hvide eller håndkolorerede illustrationer. Kendte danske illustratorer fra sidste halvdel af 1800-tallet er Lorenz Frølich og Louis Moe.

Stor betydning for børns læsning fik kravet om oprettelse af børne- og skolebiblioteker ved indgangen til 1900-tallet. I Danmark oprettedes flere bogsamlinger for børn, og i 1931 blev børnebibliotekerne placeret i Biblioteksloven. Skolebibliotekerne kom først ind i loven i 1964.

Med til disse bestræbelser hører også Chr. Erichsens Børnenes Bogsamling, hvori flere kendte børne- og ungdomsromaner i 1896-1914 blev solgt, opdelt i hver 10-12 hæfter, som kunne købes på skolerne for 10 øre stykket. Det er især illustrerede, forkortede og på anden måde bearbejdede udgaver af voksenromaner af forfattere som Jules Verne og Carit Etlar.

Ved århundredskiftet udkom der i Danmark mindre end 100 børnebøger om året, blandt disse Selma Lagerlöfs Nils Holgerssons underbara resa genom Sverige (1906-07, da. 1906-08). I 1920'erne steg tallet til ca. 200, og i 1940'erne passerede det 300.

1900-tallet bliver romanens århundrede. Drengebogsforfattere som Rudolf Bruhn (1889-1918), Walter Christmas og Torry Gredsted, alle med tilknytning til spejderbevægelsen, og forfattere til ungpigebøger som Valborg Dahl (1870-1954), Bertha Holst (1881-1929) og Ingeborg Vollquartz (1866-1930) vandt stor udbredelse og skabte grundlaget for 1950'ernes kønsdelte triviallitteratur.

Europæisk og amerikansk børnelitteratur søgte i denne periode at forene det realistiske med det eksotiske. Mange romaner foregår under fremmede himmelstrøg og gerne også i en fjern fortid. Men samtidig bliver den fantastiske dimension fastholdt i romaner som Hugh Loftings Doktor Dolittle (1922), A.A. Milnes Peter Plys (1926) og Pamela Travers Mary Poppins (1934).

Astrid Lindgren. Pippi Langstrømpe.

Astrid Lindgren. Pippi Langstrømpe.

To nordiske bøger brød i midten af århundredet med den traditionelle, belærende småbørnsbog, Astrid Lindgrens Pippi Langstrømpe (1945) og Jens Sigsgaards Palle alene i Verden (1942) med Arne Ungermanns illustrationer.

Op gennem 1960'erne hørtes oftere og oftere kravet om en børnelitteratur, som tager udgangspunkt i børns måde at tænke og opleve på. På den ene side fik vi da mere fabulerende fortællinger som Cecil Bødkers Silas-bøger og Ole Lund Kirkegaards humoristiske bøger med antiautoritære hovedpersoner; på den anden side bl.a. Thøger Birkelands nye og krasse realisme om børn i klemme i en uforstående voksenverden.

Denne realisme blev i lande som Sverige, Tyskland og Danmark til en egentlig problemrealisme. Alt kunne man nu skrive om i børnelitteraturen: mobning, skilsmisse, kriminalitet, sex og incest. De fleste af disse bøger rækker imidlertid ikke ud over det årti, de er skrevet i.

Det gør derimod flere af Bjarne Reuter, Bent Haller og Gerd Rindels realistiske og fantastiske romaner, og det gør ikke mindst værker som Astrid Lindgrens Brødrene Løvehjerte (1973) og Michael Endes Den uendelige historie (1979).

Billedbogen udviklede sig i to retninger. På den ene side oversvømmedes markedet af samtryksbøger, dvs. bøger, som udgives i flere lande nogenlunde samtidig, og som i deres form og indhold oftest må tage hensyn til alle involverede lande og dermed risikerer at miste originalitet og kvalitet. På den anden side blev der netop i denne periode udgivet flere bemærkelsesværdige billedbøger, i Danmark af internationalt prisbelønnede illustratorer som Ib Spang Olsen og Svend Otto S.

Det danske børnebogsmarked er blevet et internationaliseret marked. 65% af alle bøger er oversættelser, fortrinsvis fra engelsk og svensk. Omvendt oversættes næsten 100 danske børnebøger om året til andre sprog, og så er H.C. Andersen ikke regnet med.

1964-94 udkom der i Danmark lige så mange børnebøger som i de foregående 400 år tilsammen, i 1990'erne ca. 1000 skønlitterære titler om året. På børne- og skolebibliotekerne stod 30 mio. bøger, udlånstallet var på knap 70 mio. Danske børn var blandt de mest læsende i verden.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Torben Weinreich: børnelitteratur i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 19. juni 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=53139