Faktaboks

Regin Dahl
Født
1918
Død
2007

Regin Dahl, 1918-2007, færøsk lyriker og sangkomponist, bosat i Danmark. Han debuterede som 19-årig og udsendte siden ni digtsamlinger, der nok er formmæssigt traditionelle, men dristige i deres fastholdelse af tilværelsens paradoks: samtidigheden af mørke og lys. Centralt i hans produktion står de tosprogede udgaver Ærinde uden betydning/Sneisaboð (1970) og Ordkumler/Orðakumlar (1978). I 1973 og atter i 1978 modtog Regin Dahl Færøernes fornemste litterære hædersbevisning, M.A. Jacobsens Litteraturpris.

Som over 80-årig udgav han digtsamlingen Smámunir (2000, Små forskelle), der i korthugne billeder fremhæver det store i det små. Regin Dahl fremstår som en af Færøernes betydeligste lyrikere i 1900-t.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig