Faktaboks

Gunnar Hoydal
Født
12. september 1941, København
Død
15. april 2021

Gunnar Hoydal var en færøsk forfatter. Han var søn af Karsten Hoydal.

Novellesamlingen Av longum leiðum (1982, Langvejsfra) og romanen Undir suðurstjørnum (1991, dansk titel: Stjernerne over Andes, 1996) rummer essayistisk, erindringspræget prosa. Digtsamlingen Hús úr ljóði (1987, Et hus af poesi) behandler færøske og almene emner i eksistentielt perspektiv.

Rejsen er forfatterskabets gennemgående motiv. Hoydal var også aktiv som kunst- og kulturkritiker. Han virkede frem til 1997 som stadsarkitekt i Tórshavn og markerede sig efterfølgende endnu stærkere som en førende forfatter, oversætter og kulturarbejder.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig