Yves Bonnefoy

Yves Bonnefoy var en fransk digter, essayist og oversætter. Han arbejdede med digtet som en markering af tingenes og verdens umiddelbare tilstedeværelse, men vidste, at den var forbigående, og at sprog og verden er adskilt. Død og nyt liv er derfor en gennemgående tematik i hans digtning.

Bonnefoy havde først vist interesse for surrealismen, men fjernede sig fra dens principper og billedverden. Han høstede stor anerkendelse i 1953 for samlingen Du Mouvement et de l'immobilité de Douve. Douve er en kvindelig skikkelse, poesien selv med dens død og genopstandelse. Denne tematik går igen i hans "récits de rêve" (prosatekster, Rue Traversière, 1987), hvor den poetiske bevidsthed fremhæves som et holdepunkt i "sprogenes flyvesand", selvom poesien kun er "et slør, som skjuler den sande virkelighed" (La Présence et l'Image, 1981). I denne henseende er Bonnefoy beslægtet med Valéry. Hovedværker er endvidere Hier régnant désert (1958) og Pierre écrite (1965) med dens åbenbaring af et paradisisk lys i aftenmørket ("L'Été de nuit") samt Ce qui fut sans lumière (1987).

Yves Bonnefoy viste stor interesse for kunst og udgav allerede i 1954 en studie i franske kalkmalerier, Peintures murales de la France gothique. I 1993 udkom Écrits sur l'art et livres avec les artistes, og i 1994 Remarques sur le dessin, hvor han sammenligner tegne- og skitsekunsten med poesien. Bonnefoy har også gjort sig bemærket som oversætter (Shakespeare, Yeats, Petrarca, Leopardi og Giorgos Seferis). Han var professor ved Collège de France 1981-1993 og har modtaget Det Franske Akademis store pris.